i en hel uke sitte i et oplyst værelse. For det er ræd- selsfuldt hver aften at ødelægge sine øine ved et daar- lig brændende talglys.
Jeg har faat vite hvor jeg kan faa fat i ved. Nemlig hos toiletmanden i Sommerhaven. (Sommer- haven ligger ved bredden av Fontankokaien hvor de store trælægtere ankrer op.) Toiletmanden gjør sig tilvens med besætningen. De stjæler veden og han sælger den, og gevinsten deles likelig. Men toiletmanden tar ikke imot penge som betaling for veden. Han forlanger guld og juveler og er paa denne maate blit en god kjender av alslags smykker. For mine guldgjenstande fik jeg en hel vogn fuld av ved. Ellers er det meget almindelig, at familierne maa hugge op sit gamle kostbare møblement for ikke at fryse ihjel. Jeg hørte saaledes to damer for- leden diskuttere om, hvorvidt mahogni eller eketræ varmet bedst. ---
Hvor strengt de ledende herrer gik frem forstaar man, naar man hører, at da en ung student i despe- ration over alle de lidelser, han saa rundt omkring sig, gik hen og skjøt Tsjekaens (det hemmelige politis) præsident, blev ikke alene den unge mand arrestert. men ogsaa hans forældre, hans søster og hans bedste- mor, ja næsten alle de mennesker, som bodde i samme hus som han.>
I anledning av Tatjana Warschers dagbok, som blev offentliggjort i «Hjemmenes Vel», fik jeg til- sendt et brev fra en russerinde, som det var lykkedes at flygte over til Tyskland. Jeg tillater mig at citere noget av hendes brev.
«Vi har gjennemlevet forfærdelige tider krig, hungersnød, epidemier men den omvæltning, der la vort gamle samfund i grus og omstyrtet alle be- staaende tilstande og begreper, den var det ræd- selsfuldeste av alt. Og jeg sier med Tatjana War-
