Side:Vinje - Om Schweigaard.djvu/67

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
67

paa Tingen og dette urolege i den heile Framstilling. Du ser liksom dette Unge gode og kunskapsrike men likevel umogne Hovud. Det er Nihilismen eller denne Tru paa ingenting, men det er ikke dette ingenting paa Borg; det er eit hugsterkt og tilstridt ingenting, og derfor er der altid nokot i det, nemleg ei Tru paa det einstake om ikke paa det sambundne eller paa Casus om ikke paa Nexus, eller meir tydelegt ei Tru liksom paa Treet men ikke paa Skogen. Livet er sundt, men ikke atter sambundet. Thor siter liksom ned i Jotunheim med Thrymer og alt sundersleget af Hamaren ikring seg, og Vola lyfter seg up gjenom Blodeimen og spaar ilt. Der er endaa ikke komet Utsoning.

Og denne, som her maa heita vitenskapelege Utsoning, kom heller aldri med Schweigaard. Solangt fram naadde han ikke. Han kunde taka sundt eit Liv Led for Led, men ikke setja det ihop atter og blaasa Livsens Ande in i det. Den fyrste Halvdeilen af ein fullvokssen Manns Livsverk gjorde han, men til at gjera den andre vann han ikke. Der er, philosophisk talad, det negative, men ikke det positive. Det er den kritiske og ordnande men ikke den skapande Aand.

At dette er so, segje i Grunnen Professor Bang i den Anmerkning som han paa det juridiske Tidsskrifts Vegne knyter til dette tidtnevnte Hovudstykke af Schweigaard om Tilstanden af Rettsstudiet i Tyskland.[1] Men

  1. Etter inleidingsvis at have sagt:
     „For den, der har Retsvidenskaben kjær, er det glædeligt at erfare, at den har vundet en Dyrker, som, udrustet med sjeldne Aandsgaver, med ungdommelig Ild forfægter sine Anskuelser af hvad han finder forkert i Videnskabens