den samme Gyldighed; deres Absoluthed have de i Traditionen.„ — — “Skolephilosophien gaar just ud paa at indbalsamere og unddrage fra Forraadnelse Udviklingens Skud, der kun vare til, medens de havde Liv. Idet den vil gribe og forevige de afvexlende historiske Tendentser, giver den os et Ris af tørre og i deres Saftløshed uforanderlige Kviste istedetfor en Rosenbouqvet, der dufter, til den dør. Men Virkeligheden er ikke et Kar, som man kan gribe i dets Hanker, for med een Fangst at bemægtige sig dens flydende Indhold; den er en rindende Strøm, som vi maa følge, thi for os standser den ikke.“ — — „ Det Virkelige er sandt, og det Forstandige er Fornuftigt.“ —
No. 18. — — „Maa Logiken end frikjendes for ligefrem at lære noget usandt, saa rammes den dog af den Beskyldning, at den med dens selvvalgte Indskrænkning Intet lærer. Dens Indhold bliver en vidtløftig Periphrase paa en eneste Tautologi.“ — — — „At enhver Størrelse er lig sig selv, at identiske Størrelser kunne substitueres, at det Hele er større end en Del osv., danne ingenlunde det mathematiske System; veed man ikke Mere, saa veed man Intet. Men videre end til saadanne tautologiske Sætninger kommer Logiken ikke.“ — — — „Havde Sproget ikke en Rigdom af Vendinger og Udtryk for samme Tanke, blev det umuligt at faa en logisk Lære istand.“ — — „Slige Distinctioner angaae hverken Virkeligheden eller Begrebet, men kun Sproget. Hvo der ved, at et „Saa“ efter et „Naar“ udtrykker en Afhængighed, veed alt hvad Logiken lærer om hypothetiske Domme; men denne Betydning af „Naar“ maa Enhver kjende, som bruger det eller slaar efter i en Ordbog.“ — —
No. 19 — — Til den Klasse af Begreber hører „Noget“, og dette indholdsløse Ord, hvormed man kan betegne, hvad det skal være, det tomme, matte, sørgelige Noget og dets Synonymer skulle nu danne en egen Hovedart af Begreber: Hvormeget bedre var ikke det Hele udtrykt, naar man simpelthen havde sagt: Sproget har Ord, der kan betegne een Gjenstand, andre der udtrykke flere,
