Side:Vinje - Om Schweigaard.djvu/59

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
59

abstracte Retslære eller Naturrets Standpunct i Tydskland, kunde synes at være et ligesaa ufrugtbart og utaknemmeligt som uinteressant Arbeide. I Indhold og Grundsynsmaade har den ikke gjort eet Skridt fremad siden Kant, omendskjøndt Terminologi og Fremstilling ere undergaaede en uafladelig Afvexling; (ligesom overhoved Tydskernes Originalitet viser sig i at opfinde Navne og Udtryk, som udgives for store og vigtige Opdagelser af dertil svarende, forhen ukjendte Sandheder). Den fælles Grundtanke, som gaar gjennem det Hele, er, at Retsreglerne ved en Præformationog med selvstendig Tilværelse ere givne af sig selv som oprindelige Aftryk eller Afpræg, der ikke kunne betragtes som Resultater af den menneskelige Erkjendelses almindelige Operationer, som altsaa ikke ere bestemte ved en saavidt mulig fuldstændig Overveielse af alle individuelle og universelle, forbigaaende og varige, timelige og aandelige Interesser af. Menneskene i deres indbyrdes Forhold, og i Forhold til den hele øvrige Verden, i dettes kun med en vis Grad af Sandsynlighed bestemmelige og forudseelige Udvikling og Forandring. Med det samme Magtsprog, hvormed disse fixe og skarpe Afpræg tiltvinges den manglende Realitet, fingeres ogsaa de menneskelige Handlinger og den hele Virkelighed at falde ind i og congruere med dem ved et Slags harmonia præstabilita. Og disse constitutive Urbilleder tillægges da en anden Kilde, en anden Betydning, en anden Sanction, en anden Activitet, end Erkjendelsesgrundene til en fornuftig Handlemaade i Almindelighed, som man dog maa indrømme ikke kunde være andet, end fuldstændig Opfattelse og Overveielse af det givne Forhold med alle dets Momenter og Bestanddele. Af denne Forestilling om Retsbudenes Oprindelighed og Prioritet, opstaa nu alle de Forvirringer, som denne Kundskabsgrener saa frugtbar paa; thi da af Intet kommer Intet, da denne ubegribelige og selvmodsigende Digtning af en Dobbelthed i Erkjendelsen, eller det endnu haardere Magtsprog, at man med lukte Øine kan danne sig et Verdensbillede svarende