Kilderne til et Begreb sættes som dettes Emanationer og det, der egentlig kun er en Resumé, et Omrids af det Mangfoldige, som det dybere Liggende Grundvæsentlige. Ofte er denne i Spidsen stillede Grundsetning aldeles intetsigende, men den hele Fremstilling viser dog den scholastiske Tankegang, at Udviklingen vinder i Grundighed derved, at man først pakker de almindeligste Bestemmelser ind i en Sætning, og derpaa trækker dem ud igjen“ — — — — „ret som om Loven skulde have gjort sig selv og ikke være et Værk af menneskelige Kræfter og Indsigter — — pag. 320: — — „Naar man endnu i Tyskland characteriserer en vis Retning af Retstænkningen som historisk i Modsætningen til en ikke historisk, eller, som den til Gjengjæld kalder sig, en philosophisk i Modsætning til en ikke-philosophisk Skole, saa viser dog Betragtningen af hvad der paa begge Sider udrettedes, at denne Modsætning allerede for længe siden har ophørt at være skarp og med Hensyn til Behandlingsmaaden aldrig har været det“ — — „under Paaberaabelse af Naturret eller hvilketsomhelst andet Kneb.“
— — pag. 322 — — „naar man kjender Tydskernes Forestillingsmaade om Forholdet mellem Begreb og Virkelighed, om Systemets Absoluthed, om Principer som det Constitutive osv. — saa ere dog deslige Selvmisforstaaelser, skjønt høist beklagelige Skjævheder, at regne for Intet i Sammenligning med det umaadelige Chaos af Barbari og Scholastik, der under Navn af Philosophi lige fra Kants inconseqvente og ulykkelige, positive Lære under de forskjelligste Former, ligetil den nærværende Dag har udviklet sig i Tyskland og har isoleret det fra alle andre civiliserede Lande. Det er klart, at hvis dette Monstrum af Magtsprog og Digtninger, denne af fattige og ufuldstændige Abstractioner sammensatte Carricatur af et Verdensbillede, der udgives for Virkelighedens Archityp, havde faaet Indpas i den positive Rets Behandling, saa maatte der opstaa en betydelig Forvirring — — pag. 324: — — At indlade sig paa Undersøgelser over den
