rettere tilsnigende Synthesis som Kilde til sin positive Lære, og derved gav Anledning til de hurtig hinanden afløsende philosophiske Systemer, der paa hvert Punct minder om Middelalderens Scholastikere; saaledes vilde hans Lære, hvis deri nogensinde havde kunnet skaffe sig samme Indgang ved den positive Rets Behandling, som den Wolfiske, sikkert have havt de samme Forvirringer til Følge. — — pag. 307 — „Det er kun ved en vilkaarlig Abstraktion man kan sætte det Nyttige og det Billige mod det Rette; ved en fuldstændig Sammenfattelse af alle Momenter forsvinder Forskjellen. Saalænge disse Modsætninger staa i deres ubearbeidede og isolerede Selvstændighed, kommer man stedse tilbage til saadanne ufordøiede Setninger som, at Loven, for at blive som den bør være, maa afvige fra Retfærdighedens Udsagn osv. Just fordi Tyskerne mere end nogen anden Nation foretrække en systematisk Demonstration for en analytisk-descriptiv Methode, faa deslige indgribende Almeenbegreber en Vægt og Indflydelse paa Tankegang og Bevisførelse, der maa lede til saameget større Misforstaaelser, naar de oprindeligen ere skjævt dannede.“ — — pag. 310 — „Hvad der ved saadanne Problemer ligger i Baggrunden og holder dem i Live, er en uklar og ved en skjæv Doctrin opfostret Ærefrygt for Abstractioner, der ved deres store Almindelighed og store Omfang faa Skin af at være Videnskabens Grundpiller, skjøndt de kun ere dens Skyggebilleder, er en gjennemgribende og al videnskabelig Klarhed forvirrende Selvskuffelse, at det, som kun er Productet af en paa Halvveien strandet Tankebevægelse efterat opfatte det Hele i sit Sammenheng, indeholder det begrundende og bestemmende Princip. Deraf ogsaa det Særegne i Behandlingsmaaden, at man stiller en saakaldet Grundsætning eller Princip i Spidsen for Udviklingen af en Lære, og derved giver Fremstillingen Skin af, at den følgende Mængde af enkelte Lærdomme flyde af eller have sin Grund i den opstillede Almensætning, medens dog denne Slags Fremstilling er et reent Hysteron-Proteron, hvor
