Side:Vinje - Om Schweigaard.djvu/27

Fra Wikikilden
Hopp til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest
27

Stræv med at faa afſkaffa Livsſtraffen. Det er „Lovens Løvemund“ heilt igjenom[1].

Men, før vi døma om alt dette, maa vi ſanſa paa den juridiſke Theoretiker, ſom vil hava Javnan eller Egalitet gjenom det heile Syſtem. „Penge, Vant eller Pryl“ der lengſt nede, og ſtigande Tugt upigjenom, alt til paa Slutten at ſpringa over Klinga. Derfor maatte han likeins vera mot Nedlegging eller Formilding af Gjeldsfengſel, (Sjaa Ordſkiftet i Storthinget om Afſkaffelſen af Gjeldsfengſel f. Ex. St. Eft. for 1851. S. 435 og for 1857 S. 159.) Han maatte likeins vera mot Formilding i Tjoveſtraffen. (Sjaa f. Ex. St. Tid. for 1866. S. 710). Han maatte med eit Ord vera imot alt det, ſom verdt kallad det „humaniſerende Element“ i Politik og Log og Rett, og det ſkulde vera lærerikt, om nokon Mann kunde uplyſa, at han i den ringaſte Sak i all ſi lange Tid ikke var imot dette. Der maa vel, om ikke eg har funnet det, finnas Undantak her og der helſt i hans Rettstydningar, ſom var den rette Storevnen hans. Og eit ſlikt er der paa ein Maate og i Ordſkiftet om Tillegg til Log af 1ſte Auguſt 1821 om Kronarbeidet der han (St. Eft. for 1851 S. 766) ſegje, „at det ſmagte af privat Slaveri, naar man henſatte en Mand for Gjæld til hvilkenſomhelſt Privat-Mand, hos hvem han dog ikke havde ſin Frihed ſom andre Tjeneſtefolk; ved Kronarbeide var han dog under det Offentliges Varetægt.“ Han var altſo ikke af deim, ſom vilde hava denne uprørande Log utſtrekt

  1. Samhald med alt dette Profesſor juris Auberts Minnetala i Studenterſamfundet, der Schweigaard verdt gjort til „Humanitetens Repræſentant.“