Side:Vinje - Om Schweigaard.djvu/25

Fra Wikikilden
Hopp til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest
25

get i 1842 og gjorde denne Log og han lagde den ut Aaret etter, og hans Utlegging har ikke gjort mindſt til denne af Domſtolane faſtſette Rettsbruk, ſom gjør det nokot ſo nær umogelegt for Privatmannen at faa Rett imot den offentlege i ſlike haandgripelege Tilfelle af Tviſt. Politiet kan meſt fara aat ſom det vil. Her er Domar af dei meſt uprørande Exempel paa dette f. Ex. denne her om Aaret fraa Eikerſund. Denne „Krudt og Bly“-Læra gjeld altſo ikke berre om Motſtand mot Statsraaden, men like ned til Vant paa Ærefrygt for Konſtablen, ſom naturlegvis og er ein Autoritet.

Ja, no er Samfundet ordnad; men naar vi ſo ein Dag hava“ arbeidt os ut af dette Ordensliv, ſo kjem der ei lauſare Tid, daa vi, ſkræmde af Uorden, atter kaſta os i Autoriteternes Armar. Daa kjem den Hatten og up atter, og Schweigaard verdt daa i dette Stykke og ein Framſtigsmann. Og eg ſom vil kritiſere fritt og ſkriva „vaar Politik“ eg har og daa fengjet eit ſo „overordentligt Chok“ at eg kanſke ſvarar paa mit heile gamle Liv med dette Schweigaardſke „Krudt og Bly“.

Denne nye ſtore Rettarbot for Sjøfarten var her fælt til Stræv med paa viſt tri om ikke fire Storthing, og der var eit Par Tankar i den, ſom dei ſokallad Framſtigsmenn lagde ſtort Lag paa, nemleg at den gamle Tugterett for Skipsføraren burde vera mindre, og at der ſkulde vera ei Tidsgrenſe for Matroſens Pligt til at fylgja med Skipet paa lange Ferder. Det gjekk fram dette, men Schweigaard var imot det[1]. Det var under den Tale

  1. Sjaa blandt alle dei vidtløftige Forhandlinger f. Ex. St. Eft. for 1857 S. 182 og St. Tid. for 1860 S. 193.