VIII
paa dette Punct møde Politikken, skal der være den mindste Sammenhæng i al skandinavisk Tale. Hvorvidt Sverige da, som paa mange Maader har det mest antike Sprog, ligesom det er det største af disse tre Lande, vil kunne udøve en forholdsvis absorberende Tiltrækningskraft literært som politisk paa de andre, det vil Tiden vise. Og hvad den gjennem en slig grundig Proces viser, bør allerede paa Forhaand antages at være til det bedste for alle Parter; for Tiltrækningen vil da blive saadan, at den virkelige Kraft og Sandhed i ethvert Land vil komme til sin Ret og det Hele smelte sammen til et nyt Legeme ligesom i en kemisk Proces. Men, hvad vi nu end maatte tænke om slige Planer, som Mange vist ville kalde drømmeriske, saa antager idetmindste jeg det for vist, at den endelige Udgang dog ved Tingenes egen Magt vil blive omtrent saaledes, trods alt det Folk maatte sparke imod. Selve Jernbanerne ville gjøre meget for dette. Under enhver Omstændighed føler jeg ellers det, at vi maa stræbe mod det Maal, at en Norsk Bog kan blive gangbar i Sverige og Danmark og omvendt med fuld Gjensidighed. Da, med et Publicum snart paa en ti Millioner vilde det være noget helt andet end nu, endog for en Svensk, at skrive Bøger. Vanskeligheden bliver ellers her som overalt at kunne lade baade Eenheden og Mangfoldigheden komme til sin Ret. Jeg for mit Vedkommende tror nu, at denne min her antydede Vei er den eneste rette til dette
