Denne siden er ikke korrekturlest
12
Naar Skogen sukked tungt i Aftenstunden,
han sang medfølende, som Du gjør nu.
Naar Dagen atter var paa Fjeldet runden,
han saa mod dybe Blaa og kvad som Du.
han sang medfølende, som Du gjør nu.
Naar Dagen atter var paa Fjeldet runden,
han saa mod dybe Blaa og kvad som Du.
Han sang og drak af Livsens fulde Bæger.
Det gjør Du blide Sanger ogsaa nu.
Hvo dette rige Væld ei vederkvæger,
fortjener ei at være Fugl som Du.
Det gjør Du blide Sanger ogsaa nu.
Hvo dette rige Væld ei vederkvæger,
fortjener ei at være Fugl som Du.
Du synger glad, og lader Daaren tænke:
hvad er mit Ry, naar jeg i Graven boer.
Han ogsaa kvad: „Det ei mit Støv skal krænke,
om aldrig Nogen mig vil kalde stor.“
hvad er mit Ry, naar jeg i Graven boer.
Han ogsaa kvad: „Det ei mit Støv skal krænke,
om aldrig Nogen mig vil kalde stor.“
Den sande Storhed virker uden Tanker.
Den virker, fordi virke er dens Liv.
Den synger, fordi Livsens Pulse banker,
og skaber for den Fryd at sige: „Bliv“!
Den virker, fordi virke er dens Liv.
Den synger, fordi Livsens Pulse banker,
og skaber for den Fryd at sige: „Bliv“!
Over en miskjendt Poet.
En Digter er den sande Vandringsmand
fra Jordens Trængsel og til Himlens Land.
Hans Toner tidt uhørte slukne af,
som Lyden dør paa grændseløse Hav.
Den Hjælpens Haand, som skulde fri fra Nøden,
den styrter ubønhørlig ham i Døden.
fra Jordens Trængsel og til Himlens Land.
Hans Toner tidt uhørte slukne af,
som Lyden dør paa grændseløse Hav.
Den Hjælpens Haand, som skulde fri fra Nøden,
den styrter ubønhørlig ham i Døden.
