Side:Vinje-Diktsamling.djvu/25

9

Nu Alting skal med Bogen gaa.
En letvindt Vei.
Kan Du, min Broder, det forstaa?
Jeg kan det ei.

Saa færdig Visdom før ei stod
ved Grind og Led.
Den kjøbtes blot for Hjerteblod
Og Angest Sved
Fra dette Liv den flagred’ hen.
I Kampens Stund
man favned først og kyste den
med blege Mund.

Lidt Læsning gjør som Solen godt
paa Nattefrost
Men Aar paa Bogen tygge blot,
er mager Kost.
Den Lærde veed ei, blaa og bleik,
sin arme Raad.
Paa Krop og Sjæl han er for veik
til Manddomsdaad.

Nei, naar det rigtig kniber paa
da maa nok vi
med Marv og Magt i Skolen gaa
og tage i.
Og naar vi Tag i Bogen faar,
da tænke vi
langt mere i et enest’ Aar
end de i ti.