Side:Vinje-Diktsamling.djvu/23

Sit Skyldskab man saa dagligdags
forglemmer let.
Men er min Skylding mig tillags,
jeg mindes det.

Nu længe har du været Karl,
og lignet mig.
Forstaar sig, det du altid var
om end ei slig.
Naar noget rigtigt gjævt sig ter, —
Jeg kyte maa.
I hver en Stilling helst jeg seer
mig ovenpaa.

Det er en stærk, en egen Magt,
naar stødt man gjør,
hvad Manddom faar i Hugen lagt,
som det sig bør.
Desuden, Folk som jeg og du
ei taale Spot
Vi kunde blive gram i Hu.
Det var ei godt.

Som Bamsen kunde brede Lab
vi række hen,
og sige: hør du vesle Flab!
see her er den.
Og er’ vi ingen Bamse, saa,
min kjære Ven,
Een Ting vi meget godt forstaa:
at skyde den.