Hopp til innhold

Side:Vinje-Diktsamling.djvu/19

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

3

En Skrædder med Rette en Skaber er kaldet.
Gud hjælpe dig, stod Du som Adam før Faldet.

O Skikkelse, Rangle! o, stakkarslig Skue!
Jeg være vil Alting, undtagen din Frue.

Hvad har Du igjen for din Oxen af Læsen?
En Lunge, der harker med Hæsen og Blæsen.

En Mave, der Spiser til Døden vil gjemme,
en galdefuld Lever, en pibende Stemme.

En Hjerne, der summer som Fluen i Ringe,
en Skrukke af Hjerte i skrumpede Bringe.

En Aand, der vil stedse Philisteren røbe,
en Gjenstand for Vittigheds flængende Svobe.

Forlad, kjære Ven, dit bestøvede Kammer
og glem i Naturen din Nød og din Jammer.

Der Blomster omkring dig paa Veiene drysser;
og Pusten er mild, som naar Kvinden Du kysser.

Alt rigget er Baaden. Som sadlede Ganger,
med Hop og med Dands den i Tyilene pranger.

Den higer og iler og rykker i Bandet.
Den seiler som snehvide Maage paa Vandet.

Som Pilen vi skyde om Odden og Næsset.
Vi danse paa Bølgen som Lammet i Græsset.

1*.