XIV
og rene, og saaledes muliggjøre en fast uendelig Sprogvext. Det samme er for en stor Deel Tilfældet i Svensk, men der har man rigtignok, mest efter Trediveaarskrigen, foretrukket at klistre udenlandske, anorganiske Bestanddele ind paa Sproget, istedetfor organisk at udvikle det, ligesom ogsaa at Diphtongerne allerede i de fleste gamle Skrifter vise sig at være faldne ud af det Svenske Sprog. Men Sprogets mange antike a’er gjøre denne store Mangel paa Musik mindre følelig, hvorimod det Danske Sprog for Velklangens Skyld har seet sig nødt til at skabe sig falske eller consonantiske Diphtonger, f. Ex. i det bekjendte „Gøie Stei“. Gauke Steik, blev nemlig først gjort til Gøge Steg, og saa dette igjen moullieret til „Gøie Stei.“ Naar man stopper den naturlige Kilde, maa en unaturlig bryde frem. Ordene Vei for Veg, Tøiler, for Tyglar, Bøile for Bygle, beile for bidla, seire for sigra, seile for sigla, bebreide for bregda ere analoge Exempler paa det samme, og ligeledes Udtalen af Pronomerne „jei, mei, dei, sei“ osv. At stave og udtale paa denne Maade er nu en grammatikalsk Norm, og et godt Sprog endog for Norske Folk! Vanen har her været den Kjæreste Familie, som har tvunget Erasmus Montanus til at afsværge sin Tro paa at Jorden var rund. Vanen gjør det Sure Sødt. Chineserne finde jo vor Musik hæslig og sin egen skjøn, hvorimod vi ere af en modsat Mening, og tro at have Naturens Lov for os.
