335
En hel Time holdt nu Sverdrup mig varm med sine Ytringer, hvoriblandt der i Sandhed var flere, som jeg ikke fandt rigtig holdbare Min Ærefrygt for Sverdrup afholdt mig dog fra enhver Ytring, der kunde støde, skjønt jeg godt forstod, at det var Hensigten at faa mig underkjendt ved denne Prøve. Et Par Maaneder senere fandt jeg det dog for min egen Skyld nødvendigt at gjøre bedre Rede for mig, end Tilfældet havde været under Sverdrups Prøve, og jeg skrev da en temmelig vidtløftig Afhandling om Forbindelsen mellem det mentale og animalsk-organiske Livs Ytringer, hvori jeg optog og kommenterede flere af Sverdrups Udtalelser under Colloqviet. Som et lidet Exempel kan følgende Uddrag tjene. S. havde nemlig gjort mig det ganske snurrige Spørgsmaal, hvad man maatte lægge Mærke til vedkommende en Livsytring i Øiet hos det spæde Barn. Jeg svarede da, at jeg ikke ret forstod Spørgsmaalet, da det nyfødte Barn maa ansees som en rent negativ Organisme, hvis Hjernes store Blødhed ikke godt medgiver Ytringer af noget mentalt Liv, hvorhos jeg ytrede, at Pupillen dog viste Modtagelighed for Lyset. Hermed var imidlertid Sverdrup ikke tilfreds, men mente, at Barnets uvilkaarlige Dreining af Hovedet mod Lyset var det første Tegn paa en vaagnende Bevidsthed. Nu vidste jeg vistnok, at Professor (senere Statsraad) Treschow i sin Filosofi har udtalt denne Mening; men da jeg ikke kunde være enig hermed, ytrede jeg mine Tvivl, uden at indgaa nærmere paa Emnet, idet S. reiste sig og afsluttede Colloqviet.
I min Afhandling har jeg imidlertid nærmere paavist det Usandsynlige i denne Opfatning, da flere Insekter, hvilke mangle Hjerne og blot have et periferisk Nervesystem, søge Lyset med stor Livlighed, som ogsaa ofte ender med at brænde dem op. Og hvad mere er: enkelte Planter, der aldeles intet Nervesystem have, dreie sig med sine Blomster nøiagtig efter Solen fra dens Opgang til dens Nedgang. Jeg er vis paa, at havde S. kjendt en Plante, som er hjemme i vort Land, nemlig Solsikken (Helianthus), der har denne Egenskab, vilde han nok fraveget denne Mening, som Treschow har udtalt. Af min Afhandling, der udkom i Magazin for Lægevidenskaben, sendte jeg ogsaa Prof. Sverdrup et Særtryk.
Den anden examinerende Lærer — thi i saa Henseende fulgte Sverdrups Exempel — var Lektor Vibe i Græsk. Ham havde jeg underrettet om, at jeg havde læst Hippokrates’ Aforismer, og saaledes kom Prøven til at dreie sig om denne Forfatter —
