Hopp til innhold

Side:Vidar 1889.pdf/332

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

328

Løv Verk oprettet, udi des Spitze fortil udi et hvidt Felt efterfølgende forgyldte Bogstaver stoed:

Salve Augu C5 ste Optime
Deus te Servet
Pietate et Justitia
æternum vivas
nobis Posteritati
Ilustrat et auget corroborando.

Faa den anden Siide stoed og udi lige Maade:

O! Dilecte C5 Deo
Pietate et Justitia
Vivat Rex, vivat Patriæ Pater
vivat, vireat, floreat.
Timete Deum, reveremini Regem.

Hans Mayt besaae endnu samme Aften Fæstningen Christiansholm, som ved Skiibsbroen af Staden er beliggende. Denne saavelsom sidstbemeldte Fæstning, Friderichsholm ere bygte udi Vandet og bestaar fornemmelig udi tvende store gevelte Taarne, hvor een stoer Mængde Støkker oven paa staar, foruden de uden om paa Pæle fattede Verker og Batterier, som udi lige Maade med mange Støkker besat er.

Disse tvende Forter ere fornemmeligen derfor anlagte at beskierme den skiønne Havn, som herved er, des Lige ey udi gandske Norge findes; thi den som een Retraite tiener for alle fra Øster og Vester kommende Skiibe, som her nesten med alle Vinde ind- og udkomme og sicker for alle Tilfælde og Storm Vinde ligge kand, og hender det sig tit og ofte, at her nogle 100de Skiibe sig retirerer, som man veed, at udi sidste Krig paa eengang over 600de væred haver.

Byen Christianssand, som for nogle Aar siden heel regulair og propel [sic] anlagt og nu temmeligen bebygt er, beskiermes af Fæstningen Christiansholm imod Vandsiden; fra Landsiden er den formedelst de deromkring liggende inaccessible Bierge og og forbieløbende Riviere ikke vedkomme. Hvorledes ellers Byen og disse tvende Forter ligger, udviiser hosføyede Afritzen Litr. I: et K.

Efterat Hans Kongl: Mayt bemeldte Christiansholm beseet havde, forføyede De sig paa den anden Siide af Byen, hvor de af 6 Compagnier af det Vesterlehnske Regiment under Obriste Arnoldt, stærk omtrent 1000de Mand, klædt udi Grønt med Hvidt, tilligemed de 2de Compagnier Mariner udi Blaat med Rødt klædt og ungefæhr 400de Mand stærke vare, sig hendraget havde,