314
delst den af den megen faldne Regn, saa høit opløben, at den inpassabel var, begynder først det Værste, udi det mand først eendeel Klover eller udstikkende Klipper maatte passere des Vey, ey andet var, end Hestene fra et Sted eller fra en stoer Kant af en Klippe paa en anden maatte hoppe, og det somme Stæder saa smal, at en Hest neppe kunde fremkomme.
Der paafølger et forfærdeligt og meget høyt og steylt Bierg, hvor mand af Siiden af opriider, havende paa den eene Haand dette forferdelige Field og paa den anden Siide aldeeles intet uden at see neder af een Præcipice, ligesom udi Afgrunden, hvor een stoer Elv løber, og er denne Vey, som saaledes paa Kanten langs opad Bierget er indhuggen, saa smal, at neppe een Hest uden Fare kand passere dend anden, saa at, om mand med Hesten kom til at falde og udenfor denne smale Vey, som lettelig ved Uagtsomhed sig kunde tildrage, maatte komme, ganske ingen menneskelig Redning skulle være; thi aldeles ingen Hold eller noget er, hvor mand sig kunde arrestere, mens fik at falde neder udi Elven. Naar mand denne Høyde opkommen er, faar mand paa samme Maade neder igien, og saa continuerligen, indtil mand kommer til Drivstuen, ey andet end een Klov og een anden neder, som varede saa nær halvanden Miil, hvor mand nesten 6 Timer maatte tilbringe at passere, og er det somme Stæder saa steygl at riide, at Hesten faar at sette sig paa Rumpen og glide needer, og naar mand skal opad igien, at Rytteren faar at staae af, ellers Hesten ey vel med hannem kan opgaae, og ihvorvel at nesten den største Deel af Svitten mangfoldige Gange af Hestene maatte afstaae og sig til fods det beste, de kunde, som og heel besværlig var, forthielpe, saa forblev Hans Kongl: Mayt dog denne gandske onde og farlige Vey stedse paa Hesten siddende og agtede hverken Præcipicer, eller andet, mens reed saa stille fort, som det paa jevn Vey kunde være. Fieldet var og fornemmeligen svært at passere, formedelst Natten tilforn en temmelig stor Snee var falden, saa det over alt gandske tykt, ligesom midt om Vinteren dermed var betækt.
Midt oven paa Fieldet imellem Gerken og Hulled skilles Aggershuus og Trundhiems Lehne eller Synden og Nordenfields ved een sammesteds oprettede Skiælstøtte, og gaaer Guldbrandsdahls Fogderie til samme Støtte, hvor siiden paa den Trundhiemske Siide Orchedahls Fogderie angaar. Ved denne Skiælstøtte mødte General Major Wibe, som de Nordenfieldske Troupper commanderer, og havde med sig 9 smaae Feltstykker, hvor-
