Hopp til innhold

Side:Vidar 1889.pdf/317

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

313

Vey over eendeel Klipper, hvor de 1500de Skotter, som Sverrig til Succours var skikket, af de norske Bønder Anno 1612 bleve slagne, hvoraf mand endnu en Andeel Dødninge Hoveder og Been saae.

Hans Kongl: Mayt kom ogsaa Friderichsgaves Kaaber Verk samme Formiddag forbie; efterat De udi bemeldte Olstad spiiset hafde, reed De til Tofte Frie Gaard under Dofre Field, var 2de Miile.

Denne Dags Reyse var endnu udi Guldbrandsdahlen, hvilket Fogderie er ogsaa eet af de beste og frugtbareste med udi Norge nest Hedemarken, og bestaar Bondens Brug største Deelen udi Sæd, een deel udi Tømmer, og een deel haver ey andet Synderligt at nære sig med, end de til Rensdahlen nordenfields med deres Heste reyser og sammesteds Fisk indkiøber og til de søndenfieldske Stæder fører og igien sælger. Een Parti, som til Fields boer og om Vinteren paa Skie løber, lever ey af andet, end af deres Skiøtterie, som de siden til Stæderne fører og derfore deres nødvendige Subsistence, som de fleste Stæder heel kymmerlig og slet er, indkiøber.

D. 19: dito begav Hans Mayt sig med hos havende Suite heel tiilig om Morgenen op ad Doffrefield og kom først til eet lidet Huus, Fogstuen, og siden eet andet Gerken kaldet, hvor De Froekost holdte. Videre passerede til eet andet Sted, kalles Hulled, over Vaarstien til Drivstuen under Fieldet, som var 6 Miile, og efter at De der Middags Maaltid holdet havde, begav De Dennem videre til Opdahls Præstegaard, var 4re Miile.

Denne Dags Reyse var vel den besværligste og farligste, som paa den gandske Reyse formedelst de mange farlige Klipper at passere var.

Doffrefield ellers korteligen at beskrive, forsaavidt Hans Kongl: Mayt passerede, er dette, at først fra Tofte an, hvor Bierget begyndes, man vel nesten een Tiime faar at riide, førend mand ret oven paa Fieldet kommer, hvor dog Veyen temmeligen goed og passabel er. Oven paa Bierget kommende, gaar en ubaned og nesten en ukiendelig Vey, som med Pæle for den Skyld besat er, til Fogstuen; derfra siden op til Gierken er Veyen endeligen forsaavidt jevn, at ingen Klippe er at passere, mens dog fuld af Steen og meget incommode at riide. Fra Gierken til Hulled er ey heller nogen synderlig Klippe at passere, mens en heel blød og moratzig Vey; fra Hullet og til Drivstuen over Vaarstien, eftersom den Vey langs Elven forme-