306
Couffardie Skibe midt op udi Byen bag Husene kand opløbe og deres Lading indtage. Og som den allerbeste Træelast, fornemmeligen af Deler udi gandske Norge og udi stoer Mængde falder, saa er her og den største Negotie af det ganske syndenfieldske District. Fjorden, som Skibene opkommer til Byen, kaldes Drammen, hvor Toldstedet haver sit Navn, og som meere om Aaared end nogen, undtagen Bergen, udi ganske Norge importerer.
Paa den anden Siide af Revieren ligger en liden Flæk, kaldes Strømsøen, i lige Maade heel løstig, hvor de derboende lige saa vel som de udi Bragenes sig med Tømmer Handel næsten alle ernærer. Egnen heromkring er heel lystig med Skov og Eng og temmelig frugtbar, dog langs Elven med mange høye Klipper paa begge Siider af samme Elf omgived. Ellers bestaar Bondens meste Handel og Handtering med Tømmer Brug, som langs Elven, som forbemeldt er, neder til fornævnte Bragenes føres.
Den 10: dito om Morgenen tiilig begav Hans Kongl: Mayt sig derfra til Hest ad Kongsberg Sølv Værk, som er 4 Miil derfra, og besaae de paa Halv Veyen en Fierding Veys fra Lande Veyen et nyt udfunden Sølv Værk, som ey endnu er begyndt at bearbeide, mens formodentlig, eftersom det sig heel goed lade; ansee, om det fortsat blev, vel rigelig torde rendere.
Imod Middagen ankom Hans Kongl: Mayt til Kongsberg, som er en liden By, hvor Berg Folkene boer, og neden ved Foden af Sølv Berget ved en stoer Foss, som Værkene sammesteds driver, beliggende, og reed straxen, efterat De en frisk Hest taged havde, op paa Bierget, hvor Grubene ere; meere end en halv Time bragtes til, førend Hans Kongl: Mayt oven paa Bierget kunde komme, eftersom det heel høyt og steil er at opride; ovenpaa Bierget kommende blev Hans Kongl: Mayt alle gamle og nye Gruber, baade de, som udi arbeides, saavelsom de, som stille laae, og formedelst een og anden Tilfælde Skyld ey kunde drives, viist og derhos demonstreret, hvorleedes de best igien kunde hielpes; dernæst besaae Hans Kongl: Mayt en Art af Granater og anden Slags Steen, som paa dette Bierg udi stoer Mængde og udi store Stykker befindes. Videre begav De Dennem til de nye Anbrüche, som sig meget riigeligen og vel anloed, besaae Vandkonstene, som for deres Inventions Skyld heel rape er udi det, at Vandet sammesteds 100de Favne dyb og mere af Gruberne ved et eeneste Hiul opføres, og som af
