Hopp til innhold

Side:Vidar 1889.pdf/295

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Kong Christian den Femtes Reise
i Norge 1685.
Ved Yngvar Nielsen.


I det danske Rigsarchiv opbevares et større Haandskrift, der indeholder den officielle Beskrivelse af den store Rundreise, som Christian V. i Aaret 1685 foretog i Norge. Denne har hidtil aldrig været trykt, men har derimod været adskillig udbredt i Afskrifter og altsaa noksaa tilgjængelig. I Christiania Universitets Bibliothek forekommer der saaledes i Haandskriftsamlingen ikke mindre end fire Afskrifter, nemlig 504 qv., 157, 229 og 314 fol. Af disse er kun det Sidste udstyret med Copier af de til Originalen hørende Karter og Grundplaner; dette Exemplar har først tilhørt Luxdorph, senere Carsten Anker og tilsidst J. Chr. Berg. Det fører paa et særskilt Blad Titelen: Hans Kongelige Majestæts, Kong Christiani V. Reise til Norge. Anno 1685. Ved det her meddelte Aftryk er sidstnævnte Exemplar lagt til Grund. Jeg har afskrevet det i 1874 og har nu ved Udgivelsen læst en Korrektur derefter paa Universitetsbibliotheket. Antagelig vil denne Reisebeskrivelse have sin Interesse for et større Publikum end de egentlige Historikeres Kreds; den leverer et anskueligt Billede af flere Forhold i Tiden. Bl. A. faar man her den Oplysning, at Kongen, da han var i Throndhjem, ikke aflagde noget Besøg paa Munkholmen, hvorved den

19 *