Hopp til innhold

Side:Vidar 1888.pdf/55

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

51

Nachschreiben.

— — — Sig Kildal, at den af ham beskrevne Studenteruniform smager lidt af det Svendske[1]. Du og mine andre Correspondenter maae for alle Ting ikke kalde mig Candidatus Philologiae et Philosophiae[2], men schlechthin Student, da hine Ord her til Lands har ingen Betydning og er meget stor, for mig altfor høi og ærværdig indtil Dags Dato — som man tager det. Lever da alle vel for denne Gang og lader mig snart blandt alle disse ch’er og tz’er høre nogle norske Toner.


V.

Altona 28de Novbr. (1819).

Abschied.[3]

Freund, du treuer,
Du so slss und theuer,
Warum glänzt der Thränen feuchter Stern?
Nur am Himmel
Kann der Sonnen Wimmel
Wandern ewig gleich an Nah’ und Fern’.

— — — — — — — — —

— — — — — — — — —

— — — — — — — — —

Keine Klage!
Denn gar schnell die Tage
Tödten sich mit ihrem stürmschen Spiel.
Sinkt die Hülle
In der Urkraft Fülle
Steht gar bald dann Psyche an dem Ziel.

  1. Som bekjendt indførtes ved den Tid en Studenteruniform i Christiania, der dog efter faa Aars Forløb igjen af sig selv bortfaldt. Den har faaet sin største Navnkundighed gjennem Henrik Wergeland og Torveslaget i 1829.
  2. Den fra Kjøbenhavns traditionelle Titel for dem, der havde taget Andenexamen.
  3. Af dette Lassens tyske Digt til Schäffer medtages kun den første og den sidste af de syv Strofer.

4*