49
deres exulerede Ven; at Du hilser Delphin og Vogt[1], behøver jeg ikke at bede Dig om. Den tappre Holmboe kan Du ved Leilighed love et Brev fra mig, naar jeg først kan give ham mange Efterretninger om en fuldkommen organiseret alt-teutscher Jüngling.
Uagtet det af naturlige Aarsager ikke for Øieblikket vil gaa ret med Læsningen, saa søger jeg dog at vinde nogen Fremgang i Studeringerne, jeg har endelig fulgt min indre Stemme, erklæret mig kort og godt mod alt Justitias Væsen og vil lægge mig — for det Første — udelukkende paa Sprog og Historie; jeg haaber i det mindste alt godt af denne Plan og er bestemt til at forfølge den trods alle Møier og Sorger, den muligvis vil bringe mig. Om jeg selv skal bukke under for disse, saa veed jeg dog, at derved intet er tabt, og ingen Jehova, men en Fader er jo den Evige. Hvad vil jeg ikke give til for at kunne kjæmpe mig frem paa min Bane Haand i Haand med en troe glødende Ven? Lev vel og skriv mig snart til; den Gud, der frelste Dig paa Vandet, kan endnu have bevaret os en venlig Sammenkomst i Formernes Rige.
Din troe Ven
Lassen.
IV.
Altona den 2ode April 1820.
- Bedste Ven!
I dette Øieblik, da jeg ligger seileklar for at styre endnu længere bort fra vort kjære Norge, griber jeg Pennen for at berette Dig denne Omstændighed. Da Hovedet, som Du af Erfaring vel veed, i saadanne Tilfælde svømmer fuldt af allehaande Tanker etc. etc., kan jeg ikke lade nogen Epistel udfærdige til mine øvrige Correspondenter og maa derfor bede Dig være af den
- ↑ Nils Nilsen Vogt, Student fra Christiania Skole 1817, † 1869 som Sognepræst til Eidsvold.
Vidar 1888. 4
