47
derhen istedetfor til Berlin og Göttingen maa ikke forundre Dig, thi foruden at H. har et af de rigeste Bibliotheker og ligger himmelsk, er det deilige Schweitz saa nær, hvorhen alle Burscher i Ferierne valfarte, og fra Alperne skimter i det mindste Haabet og Phantasien endnu skjønnere Egne), men Coursen paa det kjære Norge som forskaffer saa mange Hoveder uhyre Bekymringer, (thi Alt i denne Verden beherskes jo af Damer og disse igjen af Penge) raadede mig at slaa mig til Rolighed Vinteren over, deels ogsaa de halv opdigtede, halv sande Historier om Oprør og Sammensværgelser ved alle tydske Universiteter og de deraf følgende Forholdsregler paa flere Steder bestemte mig til — efter flere Altonaiske og Kieler-Ynglingers Exempler at vente Stormens Aftagelse.
I Forbigaaende vil det kanske more Dig at høre lidt om de nyeste Spektakler i Kiel: En munter, rask Hr. Bursch, der ikke saa uvenlig til en smuk Pige i Huset hos sin Vert, flytter bort, og snart efter givter Pigen sig med en Martis Søn. En Dag staar den nygifte Kone paa Vagten og taler med sin Elskede, da just den gamle velbekjendte Hr. Studiosus kommer forbi; denne, der ikke anede sin Donnas senere Skjebner samt forandrede Liv og Levnet, gik efter Vane hen, tog den kjære Midje i sin Arm og spurgte paa sin brede Platt: what mogst Du, mi Dirn? men samme Dirn, der vilde aldeles drukne Mistanken om sin Ægtefælles blomstrende Reensdyrs-Pande, greb i al Hast et Melkespand og besudlede den arme forbløftede Bursch fra Top til Taa med vaade, hvide Regnbyger. En anden tapper Minervas Søn kommer just forbi og griber rask, som det sømmer sig, den forvovne Pige ved Nakkebenet og vasker hende ind i et andet Slags Regnskyl, der vistnok var tørrere, men ei mindre følelig, men en saadan Fornærmelse er jeg saa tørt affærdiget: om en Stund toner det altoplivende Raab: Burschen! heraus!, og velbevæbnet drage Martis og Minervæ Sønner ud af Staden, hvor et dødeligt Hug saarede 1 af hvert Parti, men ellers Minerva seirede, hvorpaa hendes Sønner med klingende Spil igjen drog ind i Byen. Herovenpaa maa jeg puste en liden Smule — ja saaledes forsvarer man sine Rettigheder her til Lands.
Jeg erindrer nok — for at komme til min Materie igjen — at Du flere Gange har afsagt mig al Lyst og Smag for Theatret. For nu at gjendrive Dig heri, vil jeg give Dig nogle smaa Bemærkninger om det Hamburger — det Altonaer er i Forhold til dette som Hvid-Viin til Champagne. Det syngende Personale er det svageste, uagtet den qvindelige Deel deraf efter Kjenderes Dom
