Hopp til innhold

Side:Vidar 1888.pdf/48

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

44

en Forskjel: den norske Skydsgut mumler bestandig om flere Drikkepenge og venter undertiden endnu en Sup dertil, den svenske tør efter Loven ikke bede om nogen, men opløfter Herskabet til Himlen for 4 Skilling og endnu mere for en Sup, den norske gjør mange Ting for Penge, den svenske de fleste Ting, man vil, for en Sup. Sidenefter blive Bjergene stedse mindre, de høie Grantræer blive Smaabuske, og man mærker tydelig, at man begynder at nærme sig Sletterne. Bønderkirkerne i det første af Sverrig have et høist ufordelagtigt Udseende, de have ingen Taarne, men see ud som Lader eller Koestalde, Taarnene befinde sig et Stykke i Afstand paa en lille Bakke, ere sjelden mere end 5 à 6 Alen høie, forsynede med en Bjelde for at kalde Folket sammen, og, hvis man kunde slutte af Kirkerne, vare de Svenske fortrinlig gode Protestanter, thi Protestantismen bestaaer jo fornemmelig i at berøve Gudstjenesten alt det Symbolske, Betydningsfulde og Phantasirige. Søndag kom vi gjennem Uddevalla, om hvilken jeg ikke veed at fortælle Dig andet, end at jeg drev 1 Time omkring i den og gabede paa Husene; vor Kudsk skjældte den stakkels By ud fra Top til Taae, fordi han ikke kunde faa Tobak kjøbt der. Om Aftenen kom vi til Trollhättan. Uagtet man gjør en Afvei for at komme derhen, bør ingen reise gjennem Sverrig uden at besee dette mærkværdige Anlæg, der ikke er henrivende ved sin overraskende Pragt eller Skjønhed, men ved Tanken om den uhyre Flid, det har kostet, og dets Gavnlighed. Her finder man stedse alle Slags Nationer samlede, man faar ogsaa en Bog til at «teckna sit namn och sina tankar uti». Med blækbemalede Blade er Bogen ogsaa rigt forsynet, men, om nu alt just er Tanker, kunde vel være tvivlsomt, og originale ere Tankerne i det ringeste sjelden; hvad man finder paa de første Blade i Bogen, gjenfindes temmelig sikkert i de samme eller lidt forandrede Udtryk hele Bogen igjennem. Franskmændene have været gavmilde paa vittige Reflectioner, en forsikrer os endog, at han ei fortryder paa Afveien, han gjorde forat komme derhen, de Engelske vare især rige paa burleske Udfald mod de Franske. Gothenborg er med al Ret Landets anden Stad, Alt er elegant og engelsk, men Aanden er en Blanding af Kjøbmandsaand, Selvstolthed og lidt Officers-Væsen, dog skal Indbyggerne være temmelig cultiverede, og høflige ere de ogsaa. Byen i sig selv har flere meget vakkre Partier, Omegnen er langt fra ikke styg, men heller ei smuk. Fra Gothenborg af bliver Veien eensformig og uden Skjønhed; den gaaer for det meste langs henad den øde Strandbred og