43
Knüpft uns sanft an ihn, wenn in der Ferne wir sind.
Und der heutige Wehmuth verstisst die Erinn’rung der Freuden,
Die wir genossen einst froh an der freundlichen Brust.
Und hoch tber das Staub ja wohnt der allmächtige Vater,
Dort ja sammelt sich einst alles was schön ist und gut.
Und die Wogen des Lebens geläutert für schönere Welten,
Wartet uns himmlische Freud bei dem verklärteren Freund.
Nicht in langem Gespräch ausdehnen ich will die Gefühie,
Denn ein wenig ja doch kennst du mein Innres, mein Herz.
Zum Abschiede von seinem (sic.) Freunde schrieb ich diese Zeilen um dir meine innige Freundschaft zu bezeugen, und was schwach in den Tönen dargestellt ist, lodert warm in meiner Brust.
Lebe wohl und gedenke deines
treuen Freundes
Chr. Lassen.
Christiania am 15ten Mai 1819.
II.
Kjøbenhavn 17de Juli 1819.
- Bedste Ven!
Allerede har jeg nu været her en Uge, førend jeg har faaet fat paa saamegen Tid, at jeg kunde give Dig nogen Efterretninger om mig, og nu da det endelig skeer, maa det gaae af i al Hurtighed; Hoved og Hjerne ere fuldproppede af nye Tanker og Planer. Først vil Du vel vide, om hvorledes jeg er kommen herned, og noget skal Du da allenfals faae at vide derom.
Det elskede Fødelands Skove svandt i flyvende Vexel forbi mig; Du veed, at jeg reiste Torsdag Aften, og Løverdags Morgen Kl. 5 stod jeg alt paa svensk Jord; vore kjære Brødre, som de hede i alle Aviser, modtog os særdeles høflige, men yderst kjedsommelige; thi først maatte [vi] vente lange Tider, før vi fik vore Pas behørig paategnede og foreviste, og dernæst maatte vi slæbe os op af en lang Bakke[1], førend det endelig kunde gaa rask fremad. De første Strækninger af Sverige ere aldeles norske af Udseende, og Sproget det samme som paa den norske Grændse; men i Charakteren af Indbyggerne mærker man allerede
- ↑ Uden Tvivl ved Svinesund.
