41
til at fortælle mig. Vor Samtale førtes udelukkende paa Tysk. Kun et eneste norsk Ord hørte jeg af ham. Det var, da jeg, medens vi talte om hans Fødeby Bergen, kom til at nævne «die sogenannte Neue Kirche». «Ah, Nykirken!» udbrød han med ren bergensk Accent, men fortsatte saa strax: «Daselbst bin ich confirmiert». Hvad jeg noterede mig efter disse Samtaler forekom mig ikke af den Betydenhed, at jeg efter hans Død vilde benytte det til noget mere end til en anonym og ganske fordringsløs liden Nekrolog i Morgenbladet (1876, No. 134), og jeg skulde neppe oftere være kommen til at skrive om Lassen, hvis jeg ikke til min store Glæde og Fornøielse havde faaet Adgang til en liden Samling af Breve fra ham, skrevne til en Ungdomsven, H. E. Schäffer[1], netop i den første Tid efter hans Udvandring fra Norge. Disse Breve findes i kgl. Fuldmægtig Thorvald Boecks anselige Bibliothek, og denne har med megen Velvillie stillet dem til min Raadighed.
Christian Lassen var født i Bergen 22de Oktober (ikke December som anført i Kraft-Langes Lexikon) 1800 og var yngste Barn af Toldinspektør i Bergen, Justitsraad Nicolai Christian Wendelboe Lassen, en Mand af mange Kundskaber og varme literære Interesser[2], et Træk, der har udmærket adskillige Medlemmer af denne Familie. Navnlig var Justitsraaden en varm Ven af de gamle Klassikere og overførte Kjærligheden til disse paa sin Søn. Christian Lassen havde saaledes, da han drog til Christiania Universitet, bl. A. gjennemstuderet den hele Iliade.
Det var i 1818, at han blev Student. Universitetet var endnu ganske lidet og fik i hint Aar kun 21 nye akademiske Borgere, blandt hvilke Lassen findes paa Listen som No. 3 af de 7 Laudabilister. Han mindedes af de Professorer, hvem han hørte i Rusaaret, særlig Hansteen og Sverdrup, hvilken Sidste i de Aar maatte foredrage baade Græsk, Latin og Filosofi. Men det var ikke disse Forelæsninger, der egentlig optog hans Tid, og heller ikke Omgang med Kammerater, af hvilke han dog, som hans
- ↑ Henrik Ernst Schäffer, født 1794 (altsaa 6 Aar ældre end Lassen) og Student fra Christiania Skole 1817. Efter i mange Aar at have bestyret Christianias Borgerskole blev han i 1839 Toldkasserer i Tvedestrand, fra hvilket Embede han tog Afsked c. 1861, hvorpaa han 1865 døde i Christiania som Pensionist. Han har især gjort sig bekjendt ved sit betydelige Legat til norske Knnstneres og Digteres Bedste (Norske Stiftelser, udgivne af N. Nicolaysen, IV. S. 208—209).
- ↑ Han har kun ladet trykke en liden økonomisk Afhandling. Dertil findes i Manuskript nogle Reiseoptegnelser af ham paa vort Universitetsbibliothek.