Efter sin Udnævnelse til Bibliothekar fratraadte Hansen Redaktionen
af Nyhedsbladet, der overtoges af den samtidig som
Bibliotheksamanuensis ansatte Fr. Bætzmann, nylig hjemkommen
fra et langt Ophold i Italien. Han vedblev dog som Medarbeider,
og da Bladet, der en Tid havde været eiet af et Interessentskab
med Jonas Lie, da Sagfører paa Kongsvinger, i Spidsen,
i Sommeren 1865 gik over til Mallings og Cappelens Forlag,
indtraadte han atter som Redaktør. Men Nyhedsbladet havde
ikke nogen lang Levetid for sig. Konkurrencen med Skilling-Magazinet,
der henvendte sig til en anden Læsekreds, havde det
kunnet klare; men fra Begyndelsen af 1866 fik det en farligere
Konkurrent i Norsk Folkeblad. Dette, grundlagt af Nyhedsbladets
tidligere Kasserer, en Skolelærer Olsen (den samme, som tilsidst
blev Verdens Gangs Fader), begyndte med en storartet Humbug,
bedre skikket til at samle, end til at bevare en stor Abonnentsskare.
Ikke alene sattes nemlig Kontingenten ufornuftig lavt,
men der forespeiledes Landets Tusinder af Almueskolelærere, at,
om de antoge sig Bladets Udbredelse, skulde »Overskuddet»
anvendes til Pensioner for deres Stand! Hertil kom, at en meget
navnkundig Mand snart efter overtog Redaktionen. Det er bekjendt,
at dette Blad omsider spillede fuldstændig Fallit, men den
første og nærmeste Følge af dets Fremtræden blev Nyhedsbladets
Ophør ved Udgangen af 1866[1]. Af Hansens værdige Afskedsord
til sine Læsere hidsættes følgende:
Nyhedsbladet har kunnet glæde sig ved mange og trofaste Venner, som paa forskjellig Maade lige til denne Stund have forsøgt at støtte det. Men det har ogsaa skaffet sig ligesaa oprigtige Fiender. Indbildte Poeter og Literater, hvis Producter ere blevne afviste, grundtvigianske Seminarister, hvis sproglige Paafund ere blevne latterliggjorte, pirrelige Geistlige, hvis Intolerance er bleven revset, og bondefule Politikere, hvis Herskesyge er bleven blottet — alle have havt Selvopholdelsens Drift og Ret til at hade og modarbeide Nyhedsbladet. Et faatalligt literært Proletariat i vor By har sat dette Had i System og gjort sig det til ordentlig Levevei. — — — — Men Hovedsummen af vore Erfaringer er dog af fredeligere Art, saaledes at vi overhoved skylde vore Læsere Tak for langt og trofast Samvær. Selv de Abonnenter, som af personlige Grunde have atter og atter sendt Opsigelse, kun for at abonnere paany, takke vi paa Avislaugets Vegne, thi de have for os kun tjent som levende Vidner om, at Sag og Sandhed altid staar høiere end private Formeninger».
- ↑ Nogle Aar senere fandt en Literat af lavere Rang, der i et Par Aar udgav et Illustreret Nyhedsblad, for godt at betegne dette sit Foretagende som en Ny Række af det gamle ansete Hansenske Blad.
