343
Smaaselskaber hos Medlemmerne, dels ved mere klubmæssige Møder og Sammentræf ude i Byen. Efterhaanden sporedes imidlertid ogsaa her Indflydelsen af den politiske Tvist og den dermed forbundne stærke Forskjellighed i Opfatningen saa at sige af alle Forhold. Ganske vist oplevede ikke Hansen at se Splittelsen fuldt gjennemført og Samfundet skilt ad i to eller flere Leire. Men Begyndelsen til alt dette havde dog meldt sig allerede i Sexti-Aarene. Derved udsondredes nogle periferiske Elementer af Kredsen. Men samtidig knyttedes ogsaa de Tilbageblivende endnu fastere og fortroligere sammen.
Det Forhold, som bestod mellem Hansen og hans nærmere, virkelige Venner, havde aldrig noget ved sig af det, man kalder Kammeraderi eller gjensidig Beundring. Man sagde aldrig hverandre smukke Ting i den Kreds, tvertimod man kritiserede hverandre uden Skaansel. Reklamevæsen og literært Vexelrytteri var banlyst.
VI.
Imidlertid var Hansens ydre Stilling forandret, idet han i Sommeren 1860 ombyttede Assistentposten i Rigsarkivet med en Amanuensispost ved Universitetsbibliotheket, der var bleven ledig ved A. Munchs Udnævnelse til saakaldet Docent ved Universitetet. Han overtog her Læsesalen.
Strax efter sin Ansættelse her foretog han ogsaa en af sine faa Reiser, nemlig til Throndhjem, den længste Udflugt, han nogensinde har gjort i Fødelandet. Paa Veien gjæstede han for sidste Gang sin Fødebygd. Det var ellers i Bibliothekets Ærinde, han reiste; thi Assessor Henrik Hornemanns Arvinger havde tilladt Universitetet at udtage, hvad det maatte ønske af dennes betydelige Bogsamling, der indeholdt mange Sjeldenheder[1]. Det traf sig, at hans Ophold i Throndhjem just faldt sammen med Carl XV.s Kroning, hvorom han da skrev nogle Breve til sit Blad. Men den sidste af disse Kroningsartikler har en særegen Interesse og vil derfor her saagodtsom helt blive meddelt som Prøve paa, hvad Hansens humoristiske Pen formaaede, naar han
- ↑ Se herom Ill. Nyhedsbl. 1866, S. 29. Hos Hornemann fandt Hansen det eneste bevarede Exemplar af J. R. Paullis Politisk Kandestøber, hvilken Bog F. Bætzmann siden udgav i Kjøbenhavn 1867.
