Denne siden er ikke korrekturlest
324
men er den daglig, da De har
et Huskors, slemmere end Maren.
Og bør Utroskab man forsmaa?
Er den ei kanske ilde faren,
der kan saa trygt fra Hjemmet gaa,
at han behøver ei at tænke
paa Konen fra Kontorets Bænke?
Nei, Sligt er Kjærlighedens Iis
og Ømheds Snefog, ligervis
som Ægteskabets «Huuslig-Fred»
er Skildtet for dets Kjedsomhed.
Og gaar De dybere i Texten
fra Damens Huuslighed til Væxten
samt Stand og Taille, vil De see,
at tynde Frøkner mest indtage
i Maaneskin og Soirée,
men trinde Piger maa behage
Dem meest, naar i en salig Stund
De kysse vil en Rosenmund.
Forenes alle hine Dyder
og disse saa pikante «Lyder»
i een Person Det negtes, Ven!
Desuden maa det ei forglemmes,
at Elskov af et Hensyns-men
til Valg og Omvalg tidt bestemmes.
Tænk Dem nu blot, jeg er Student
og stundom maa ved Bogen hænge
og nu og da blir Guld mig sendt:
da elsker jeg, thi jeg har Penge,
en Tone-Frøken — det er klart.
Men kommer jeg i Pengeknibe
maa jeg til det Solide gribe
og elske den, hvis Faer har spart.
Det maa man have klart for Øie,
at Elskov blot er Nuets Sag
og ikke maa besees nøie,
thi den er huul som Alfens — Bag.
Husk ogsaa paa hiint Bibelsted,
som Skolens Rektor gav Dem med,
at variatio delectat
et mens nil nisi ludos spectat — —
et Huskors, slemmere end Maren.
Og bør Utroskab man forsmaa?
Er den ei kanske ilde faren,
der kan saa trygt fra Hjemmet gaa,
at han behøver ei at tænke
paa Konen fra Kontorets Bænke?
Nei, Sligt er Kjærlighedens Iis
og Ømheds Snefog, ligervis
som Ægteskabets «Huuslig-Fred»
er Skildtet for dets Kjedsomhed.
Og gaar De dybere i Texten
fra Damens Huuslighed til Væxten
samt Stand og Taille, vil De see,
at tynde Frøkner mest indtage
i Maaneskin og Soirée,
men trinde Piger maa behage
Dem meest, naar i en salig Stund
De kysse vil en Rosenmund.
Forenes alle hine Dyder
og disse saa pikante «Lyder»
i een Person Det negtes, Ven!
Desuden maa det ei forglemmes,
at Elskov af et Hensyns-men
til Valg og Omvalg tidt bestemmes.
Tænk Dem nu blot, jeg er Student
og stundom maa ved Bogen hænge
og nu og da blir Guld mig sendt:
da elsker jeg, thi jeg har Penge,
en Tone-Frøken — det er klart.
Men kommer jeg i Pengeknibe
maa jeg til det Solide gribe
og elske den, hvis Faer har spart.
Det maa man have klart for Øie,
at Elskov blot er Nuets Sag
og ikke maa besees nøie,
thi den er huul som Alfens — Bag.
Husk ogsaa paa hiint Bibelsted,
som Skolens Rektor gav Dem med,
at variatio delectat
et mens nil nisi ludos spectat — —
Sagnius
(betragtende Mester Hurtig):
Hvem er du vel?
(betragtende Mester Hurtig):
Hvem er du vel?
Mester Hurtig:
Erfaren gammel
Erfaren gammel
