320
Efter et Fjerdingsaars Forløb blev det navnfæstet som Andhrimner. Men efter i et halvt Aar at have existeret under det nye Navn gik det ind. Det opnaaede, har Hansen selv oplyst, aldrig mere end allerhøist 100 Abonnenter, uagtet enhver af disse fik — 2 Exemplarer deraf, men Kontingenten var da ogsaa høi, 100 Skill. for Fjerdingaaret foruden Porto.
Samtiden oversaa altsaa grundigt dette Blad. Nuomstunder er et Exemplar deraf en kostbar og vistnok af ikke faa eftertragtet Sjeldenhed, da man her har Anledning til at gjøre Bekjendtskab med tre siden bekjendte Forfatteres i flere Henseender mærkelige Begynderarbeider. Vinje skrev her forskjellige politiske Artikler, bl. A. en lang Række saadanne om det i 1851 af Oppositionen forlangte Ministerskifte; han begyndte med at gaa ud fra et saadant som ønskeligt, ja nødvendigt, men eftersom han skrev, forandredes hans Opfatning, saa at han endte med at udtale, at de gamle Statsraader, det saakaldte Vogt-Løvenskioldske Ministerium, helst burde blive staaende. Mellem Ibsens Bidrag kan bl. A. mærkes den vittige «Musik-Tragedie»: Norma eller en Politikers [ɔ: A. B. Stabells] Kjærlighed.
Af Hansens Arbeider i Andhrimner er maaske hans Skizze: Det unge Tyskland, det, som bør nævnes først, fordi det i nogen Grad tjener til at forklare det Standpunkt, hvorpaa han dengang befandt sig. Man vil nemlig af dette hans første literaturhistoriske Arbeide, der behandler Heinrich Heine, Börne osv., forstaa, hvorledes han var bleven bekjendt med og selv en Smule greben af den saakaldte Weltschmertz og derfor havde slaaet ind paa den ironiserende, halvt blaserede Retning, der især repræsenteres ved den førstnævnte tyske Digter.
Hans Novelle Norske Mysterier, der leilighedsvis allerede ovenfor er nævnt, er en Frugt af saadanne Stemninger. Skuepladsen for Novellen er Grænden omkring Sells Kirke, Helten, «Hastverk», i det Mindste tildels ham selv; overalt møder man hjemlige Erindringer, saasom gudbrandalsk Overtro, realistisk Sæter-Erotik, Bondebrylluper osv.; men det Hele ogsaa er gjennemsyret af ætsende og opløsende Reflexion og spækket med Allusioner til Dagens Politik, saavelsom med Mottoer og Citater fra de forskjelligste Skrifter paa en Maade, der minder om P. A. Heibergs Rigsdalersedlens Hændelser. Fortællingen er derhos udstyret med Illustrationer, skaarne, i hvert Fald for en Del, efter Tegninger af Henrik Ibsen. Allerede de første Linier ville give et Begreb om Formen og Stilen:
