316
nemlig Arbeide paa Sorenskriverkontoret. Her skal han mærkelig nok dog ikke have været simpel Skrivekarl, men endog, saa utroligt det end lyder, virkelig have konciperet Domme, rigtignok saa at Sorenskriveren fremsøgte Lovstederne, efter hvilke Dommen skulde afsiges. Hans Lærere vare cand. theol. (nu Provst og Sognepræst til Trygstad) Chr. Sommerfelt, Student (siden Adjunkt paa Lillehammer) Carl Nicolai Rønneberg, begge Mænd af Kundskaber, samt — den senere Arbeideragitator Marcus Thrane og denne sidstes Hustru, der gav Undervisning i levende Sprog[1]. Trofast som Hansen var mod Enhver, han mente at skyldte Erkjendtlighed, har han ogsaa været mod Thrane. Hvor lidet naturligvis dennes senere Virksomhed end tiltalte ham, har han Mod nok til, om just ikke at tage ham i Forsvar, saa dog at anføre, hvad der kunde tale til hans Undskyldning[2]. Selv erindrer jeg, at Hansen altid omtalte Thrane som en stor Fantast, der selv troede paa sine Lærdomme. Det er vistnok utvivlsomt, at den anden Agitators, Abildgaards, Skyld var langt værre, og Historiens Dom tør maaske ramme flere af de senere Aars radikale og «liberale» Politikere fuldt saa haardt som Thrane. Nogle af disse Sidste begyndte da ogsaa sin politiske Bane med at bole med Thraniterne og at spekulere i deres Agitation med egennyttige eller forfængelige Planer for Øie.
Efter i et Par Aar at have nydt denne Undervisning begav Hansen sig i Begyndelsen af Sommeren 1847 ind til Christiania for at søge en Dimissor. Han henvendte sig til daværende stud. philol. Karl Nilsen. Vi ville lade denne selv berette herom: «Jeg», fortæller denne, «lod ham skrive et Par latinske Extemporalstile og en Oversættelse og erklærede saa, at fra Latinens Side var der Intet i Veien for Dimission; men jeg maatte ogsaa forfare ham i Norsk Stil. Herpaa svarede Paul Botten med en yderst naiv og overordentlig elskværdig Sikkerhed, som aldeles erobrede mit Hjerte, at dermed havde det ingen Fare; «for i Norsk Stil er jeg rigtig god». Jeg fandt det dog raadeligst at se i alle Fald de Hefter, hvori hans tidligere norske Stile vare indførte. Dagen efter bleve disse bragte til mig, og dermed var Sagen
- ↑ Hun var født Buch og Datter af en tyskfødt Gravør.
- ↑ Hansen, dengang Assistent i Rigsarkivet, havde engang i Ill. Nyhedsblad udtalt sig misbilligende om Øvrighedens Fremgangsmaade mod Thrane. Statsraad Bretteville ytrede i den Anledning for Hansens Foresatte, Rigsarkivar Lange, sit Misnøie med en saadan Optræden af en Kopist. Lange havde selv ingen Forargelse taget, men gjorde Hansen bekjendt med Statsraadens Ord.
