315
Kjøbmændene vare smaa Bondehandlere og for det Meste kun Faktorer for Hovedstadens Grosserere. Den Kjøbmand Hof, hos hvem Paul Hansen skulde tjene, var en godmodig og snil Mand. «Til min usigelige Fordel», har Hansen engang paa sin Maade udtrykt sig for mig, «havde han ingen Handel, og jeg kunde derfor læse halve Dagen bag min Disk». Til Læsning havde han nemlig en uimodstaaelig Lyst, og snart begyndte han ogsaa at skrive Vers[1]. Disse sine Poesier brugte han undertiden som Pakpapir, hvorved de kom ud i Byen og vakte en Smule Opmærksomhed blandt Folk. Allerede i Sell havde han skrabet sammen de Bøger, han kunde faa fat i, og paa Lillehammer kjøbte han flere og flere. For at faa Penge hertil og til at betale den Privatundervisning, han efter Stedets og Tidens Leilighed kunde faa — det var mange Aar, førend Byen fik Latinskole — aagrede han med sit Pund som Udskjærer og Tusindkunstner. Saaledes fabrikerede han Masker, som han solgte i Juletiden osv. Hans Mesterstykke var en Lirekasse med dansende Figurer, hvilken han sendte hjem til Sell som Foræring til sine Slægtninge. Da jeg fik dette at vide, kunde jeg endnu bedre end før forstaa den varme Interesse, Hansen nærede for den bondefødte norske Kunstner Magnus Berg, af hvis Levnet han siden har givet en smuk Fremstilling[2].
Efterhaanden fik han dog større og større Lyst til at ombytte det for ham unaturlige Krambodliv med Studeringer. Der var ogsaa Flere, som erkjendte hans Anlæg i denne Retning og opmuntrede ham til at følge sin Lyst. Mellem disse var den af sin orthopædiske Virksomhed bekjendte Læge Gunder Kjølstad, der paa den Tid opholdt sig paa Lillehammer, og til hvem Hansen siden altid stod i nært Forhold. Han har ogsaa ihukommet denne sin Velynder i en kort Biografi[3].
I 1845 begyndte han da at forberede sig til Artium. Dette blev ham muligt derved, at Kjøbmand Hof, som havde faaet mere og mere tilovers for den lovende unge Mand, lod ham vedblive at bo hos sig, efterat han havde opgivet Butiktjenesten. Men i Stedet for denne Tjeneste maatte han nu paatage sig en anden,
- ↑ Under sit Ophold paa Lillehammer skrev han vistnok af og til ogsaa Vers i Byens Avis. Et saadant, et Syttendemaipoem, undertegnet «Paul Hansen», har jeg fundet i Lilleh. Tilsk. for 1846, No. 309.
- ↑ Ill. Nyhedsblad’s Nytaarsgave for 1862. Hansens Antagelse, at Magnus Berg, ligesom han selv, har hørt hjemme i Sell i Gudbrandsdalen, er (efter Bergs Testamente, som findes i Geheimearchivet [Sjellandske Indlæg 1739 Litr. A.]) ikke usandsynlig.
- ↑ Ill. Nyhedsblad 1857 No. 30.
