311
for deres Eftermæle og taget dem i Forsvar, om det gjordes fornødent.
Læreren Hans Hansen Pillarviken var en Autodidakt, der havde en sand Tørst efter Kundskab og Læsning. Han slugte, hvad han kunde overkomme, og dette var naturligvis af den forskjelligste Art, for det Meste Bøger, som han enten fik laant af Embedsmænd eller havde lagt sig til ved Auktioner efter saadanne. Han var ogsaa paa sin Vis Forfatter og har endog udgivet en liden Samling af Salmer; men hans fleste Frembringelser bleve naturligvis utrykte. Mellem disse var der — fingerede Breve efter J. S Sneedorffs og den Rahbekske Tilskuers Mønster, allegoriske Syner i Lighed med Ewalds Lykkens Tempel, Dialoger efter Suhms Forbillede osv.! Men over sine egne Interesser glemte Hans Hansen ikke Børnene; tvertimod han arbeidede med dem med utrættelig Kjærlighed. Lærerens Løn for det trofaste Arbeide var 12 Spd. om Aaret for 40 Skoleuger, hvortil da naturligvis kom Kosten paa Bondegaardene, hvor den ambulerende Skole blev holdt. Paul Botten var ikke den eneste af hans Elever, som omsider naaede frem til Universitetet, thi ogsaa Lærerens Søstersøn, Hans Thorsen Stensrud, siden Præst ved Bodsfængslet († 1858), udgik fra denne Skole. Paul Botten Hansen vedblev stedse at mindes og at elske sin Lærer. I 1858 havde jeg selv Anledning til at iagttage dette, thi Hans Hansen kom da til Christiania i Besøg. For at glæde ham indbød da Paul Botten sine literære Venner til et lidet Lag for den gamle Skolelærer. Denne talte ikke meget, men hørte desto bedre efter og nød denne Aften med synlig Glæde; ved Afskeden bad han os allesammen om at skrive vore Navne i hans Lommebog. Mange Aar efter blev jeg mindet herom gjennem E. Hougen. Til ham havde nemlig den Gamle omtalt Sagen og erklæret denne Aften for den skjønneste i sit Liv, ja saa at sige «levet paa den» i lange Tider. Han havde sat saa meget mere Pris paa sin lærde Elevs Venlighed, som han paa et andet Sted i Byen (hos en Slægtning af ham, hvor han kunde have havt Grund til at vente nogen Erkjendtlighed) var bleven mødt med Ugjestfrihed og Kulde. Hans Hansen tog 1840 Afsked med 8 Spd. aarlig Pension, hvilken dog mange Aar efter forhøiedes til 32 Spd. Han døde 1863.
Baade Børn og Forældre havde megen Agtelse for Hans Hansen, men karakteristisk nok skyldtes dette nok mere hans Mod og Raskhed i Idrætter, end hans Kundskaber og Læregaver. Engang kort efter sin Ankomst til Bygden sad Skolemesteren
