Paul Botten Hansen.
Af Ludvig Daae.
I hele den temmelig lange Tid, som allerede er forløben siden denne af Literaturen fortjente Mands Død, har jeg stadig tænkt paa at forsøge en Fremstilling af hans Liv og Virksomhed. Hertil har jeg havt en naturlig Opfordring deri, at jeg kjendte ham nøie i en Række af Aar, havde lært særdeles meget af ham og endelig efterfulgte ham i hans Embede. Den nedenstaaende Skildring hviler derfor for en Del paa mine personlige Erindringer. Men derhos har jeg ogsaa havt det Held at faa værdifuld Bistand fra andre Bekjendte af den Afdøde. En af Hansens og mine fælles Venner, der selv i sin Tid har tænkt paa at give et Bidrag til hans Eftermæle, har stillet de Samlinger, han havde gjort i dette Øiemed, til min Raadighed. Blandt disse hans Samlinger fandtes der Adskilligt, som hidtil var mig ubekjendt, hvoriblandt jeg vil nævne en kortfattet Beretning om Hansens Ungdom, nedskreven af hans Bekjendt fra tidligere Aar, afdøde Fuldmægtig i Revisionsdepartementet Peter Munch Søegaard. En Sambygding af Hansen, Hr. Kirkesanger E. Hougen i Tønsberg, har paa min Opfordring optegnet adskillige interessante Ting om hans Familieforhold og Barndomsliv, supplerede af Meddelerens Broder, Hr. Fr. Hougen. Fra Hansens Dimissor til Examen artium, daværende stud. philol., nu Overlærer ved Lillehammers Latinskole Karl Nilsen, har jeg faaet fortræffelige Meddelelser om hans Ungdomstid i den nævnte lille By og om hans Standpunkt, da han blev Student. En Kilde, som en Biograf fortrinlig søger at benytte, er Breve. Men Hansen var ikke af dem, der førte nogen rig Privatkorrespon-
20*
