Side:Vidar 1887.pdf/80

76

var Danmark, som burde betale Norge Penge, end omvendt, og utallige vare endog saa uforstandige, at de paastode, at skulde der betales noget, saa fik det blive Sveriges Sag og ikke Norges; »det var Sverige, som havde sluttet Freden i Kiel, Nordmændene havde aldrig erkjendt den, den var dem uvedkommende« o. s. v. I Virkeligheden slap Norge ved Statsraad Holsts Dygtighed som Underhandler særdeles billig fra denne Sag med 3 Millioner Spd., og det var derhos en stor Lykke, at det fattige Land formedelst Underhandlingernes langsomme Gang fik adskillige Aars Henstand. Men dette forstod den store Almenhed ikke. Den behagede sig i forlorne juridiske Modgrunde og i Deklamationer som f. Ex.:

Norges Løve smiler med Foragt
Til hint Vrøvl om Kiel og Millioner,
Som skjønt udstaffert i nordisk Dragt,
Kun kan skrække skjælvende Matroner,
Skræmmer Børn med Skraal, men Eders Larmen
Ænses ei af Folk med Mod i Barmen.

Det hører ikke hid at dvæle ved denne Sag, hvis Historie man vil finde udtømmende behandlet i Statsraad Holsts egne Optegnelser og i Yngvar Nielsens mange Skrifter til hin Tids Historie. Men, hvad vi her have at erindre, er, at dette uundgaaelige Opgjør udentvivl havde sin store Andel i følgende Tiders Stemninger i Norges mindre oplyste Samfundslag. Her ulmede nu Uvillie mod det gamle Broderfolk. Vistnok kunde selv inden Bondestanden bestemte Ytringer i en helt anden Aand komme frem f. Ex. i 1834 i den bekjendte Storthingsmand, Gudbrandsdølen Ole Haagenstads Tale den 17de Mai: »I flere Aarhundrede var Norge forenet med Danmark og i den senere Tid under det danske Enevælde, men desuagtet under en saa liberal Regjering, at vi aldrig følte Frihedens Tab, og vi kunde regne os for den lykkeligste Nation i Europa, helst i den sidste Tid. Norges Indvaanere vare blevne fortrolige med den danske Regjeringsform, den var ligesom indsuget med Modermelken. Det var ikke nogen Nordmands Ønske, langt mindre deres Brødres, at Foreningslivet mellem Danmark og Norge blev opløst.«^[1] Men overveiende vare nu de modsatte Forestillinger. Paa den Tid, Ole Haagenstads ovennævnte Udtalelser faldt, var allerede den saakaldte »Norskhedsperiode« indtraadt, hvilken Hartvig Lassen har beskrevet.

1. M. Birkeland, Vore Fædre, Foredrag i Studentersamfundet den 13de Januar 1866 (Afskrift af IIlustr. Nyhedsbl.), S. 8—9.