65
126 beregnedes fremdeles at staa i norsk Tjeneste. Den aldeles overveiende Flerhed havde altsaa ikke fulgt Frederik den sjettes Opfordring til at vende tilbage. Ogsaa i de nærmestfølgende Aar droge nogle Embedsmænd til Danmark og fik Ansættelse der, mest Geistlige, f. Ex. Provst Frederik Schmidt paa Eker, der vel var barnefødt i Danmark, men dog betragtedes som Nordmand (1820)[1] og den norskfødte Stiftsprovst Engelhardt i Kristianssand (1822) Den sidste opnaaede sin Forflyttelse gjennem privat Kaldelse af Grev Moltke til Bregentved[2]. Der var imidlertid ogsaa dem, der ønskede, men ikke kunde opnaa Ansættelse i dansk Tjeneste; thi Frederik den sjette var ikke meget villig til at indrømme den, bl. a. vistnok ogsaa af den Grund, at der var mange ubefordrede Kandidater og derfor stærk Rift om Embeder i det just i den Tid paa Grund af lave Kornpriser fattige Danmark.
Mellem de Nordmænd, der foretrak at drage til Danmark fremfor at blive i Norge under de nye Forhold, kom ingen til siden at gjøre sig saa bemærkede som de tre unge Officerer Rye, Schleppegrell og Helgesen. Deres oprindelige Hensigt havde været, saaledes som saamange Landsmænd i det attende Aarhundrede havde gjort, at søge Ansættelse i Rusland, og i det mindste om Rye vides det med Bestemthed, at han bestræbte sig for at opnaa en saadan.
VIII.
Under det overordentlige Storthing manglede der ikke paa venlig Ihukommelse af det gamle Broderfolk, saasom det allerede allerede nævnte Forslag af Neumann. Med Christian Frederik tog man en bevæget Afsked. Præsten Tybring fra Drammen udtalte udentvivl Manges Tanker, da han ytrede omtrent følgende: »Vistnok havde Norges Forening med Danmark sine store Ulem-
- ↑ Om denne ret interessante Personlighed se foruden hans ovenfor citerede Dagbøger (hvilke man kunde have ønsket en mere sagkyndig og med norske Forholde mere fortrolig Udgiver), især D. Thrap, Bidrag til den norske Kirkes Historie i det 19de Aarhundrede, I, samt Morgenbladet for 1868, No. 115 og 121, A, af L. Daae.
- ↑ Engelhart, Høiesteretsassessorens Broder og en Mand af Kundskab og Talent, men lidet interesseret for sit Embede (J. B. Lassen, Bidrag til Kristianssands Historie), havde samlet adskilligt til Stiftets Præstehistorie, der er fundet i det danske Geheimearkiv.
