683
Sprogets Væsen, men ved Siden deraf holdt han ogsaa Forelæsninger, beregnede paa de filologiske Studerende, over romerske Antikviteter og udvalgte Steder af latinske Klassikere. Det følger af sig selv, at hans Ophold her blev en sand Festtid for vor Hovedsstads bedste Mænd saavel i som udenfor den egentlige akademiske Kreds. Man kappedes om Æren af at se Madvig i sine Huse og at gjøre hans Bekjendtskab[1]. Den Festmiddag, som Søndag 23de Oktober efter Forelæsningernes Afslutning blev givet af endel norske Universitetslærere m. Fl. i Victoria Hotel, erindres vist endnu af mange Deltagere. Her holdt Prof. Aschehoug en skjøn Tale til Madvigs Ære. Ud paa Aftenen indfandt sig en Skare af flere hundrede Studenter, som bragte ham et Leve og afsang en Sang for Anledningen. Det var just i den fransk-tyske Krigs Tid, og Christiania-Avisernes Referater bevare et lidet Vidnesbyrd om de Dages politiske Stemninger i Norden. Studenternes Tog stansede nemlig paa Tilbageveien udenfor den franske Konsuls Bolig, hvor de udbragte et «Leve Frankrig». Nogle Dage i Forveien havde de filologiske Studerende havt en særlig Fest for Madvig i Studentersamfundet[2].
- ↑ Den norske Turistforenings Aarbog for 1872 bevarer en Erindring om Madvigs Besøg paa Frognersæteren, meddelt af Stedets Eier, afd. Konsul Th. Heftye selv: «Det var ud i September, at der en Morgen laa over Christianiadalen en af disse Taager, som jeg efter Erfaring troede at kunne anslaa til omkring 1000 Fods Høide. Jeg sendte et Bud til en dansk Lærd, som besøgte Christiania, med Anmodning om til et bestemt Klokkeslet at holde sig færdig, forat jeg kunde vise ham Solen. Han tilstod siden, at da han paa den mørke, taagede Dag modtog dette Bud, ansaa han det hele som en ganske tvivlsom Spas; men han fulgte mig dog med stor Resignation. Vi forlode Christiania Kl. 10. Thermometret viste + 9°, og hele Dalen laa indhyllet i mørk Taage, I en Høide af omkring 1000 Fod kom vi ud af Taagehavet, som indtil da havde været ganske tæt; over os var en aldeles skyfri, mørkeblaa Himmel, saa mørk, at man i Forbindelse med den varme Temperatur og det stærke Solskin heller skulde tro sig i et sydlandsk Klima end under en norsk Septemberdags vanlige Forhold. — — Den Dag saa man i Christiania hverken Himmel eller Sol, saa at vi havde meget at berette ved vor Hjemkomst om den lyse Sommerdag, vi havde tilbragt i Høiden«.
- ↑ En her afsungen Sang endte saaledes:
Det gjør godt at repetere
Kjærlighedens gamle Lære;
Du har lært den unge Skare
Andengang amare.
