682
Mand, jeg ikke burde glemme, Forchhammers Efterfølger i Mineralogien, Prof. Johnstrup, en dygtig og i sit hele Væsen tiltalende Personlighed, men jo lidet kjendt ved Skrifter, og i Mineralogien maatte der vel i Norge bringes noget betydeligt. Nordisk Filologi har jeg heller ikke nævnt; thi der kjender De os fuldstændigt, og der have vi neppe noget at byde Christiania.
Endnu Et! Der har i den sidste Tid været nogen Tale mellem yngre Mænd om at tilveiebringe Midlerne til her hos os at rette den samme Opfordring til de øvrige nordiske Universiteter, som nu er udgaaet fra Christiania til Sverige og Danmark, og vi kunde sandelig have godt af at befrugtes og inciteres ved den samme Berøring; men til den, der talte til mig derom, ytrede jeg, at da vi havde ventet til nu, burde vi lade Christiania Æren for først at have bragt Sagen i Gang og, hvis det lykkedes der, strax slutte os til, men ikke i dette Øieblik optræde selv som Konkurrenter og give Modstandere Vaaben i Hænderne ved at lade de Vanskeligheder, der ere at overvinde, træde frem paa en Gang paa to Punkter. — —»
Resultatet blev, at Prof. R. Nielsen kom til Christiania og der i 2det Semester 1867 afholdt en Række opsigtsvækkende Forelæsninger. Derpaa fulgte daværende Professor i Upsala, senere Statsraad og nu Rigsarkivar Malmstrøms Forelæsninger over Sveriges Historie under Gustav Vasa og hans Sønner (1ste Semester 1868) og Professor i Lund, G. K. Hamilton (1ste Semester 1869) over Statsøkonomi. I andet Semester 1870 lykkedes det saa Madvig at faa det fornødne Otium til selv at besøge Christiania Universitet. Ved Immatrikuleringsfesten den 25de Septbr. havde man den Glæde at se ham siddende i Kredsen af vort Universitets Lærere, og umiddelbart derefter paabegyndte han sine Forelæsninger her. Disse bestode af to forskjellige Rækker. For en talrig Tilhørerskare af begge Kjøn læste han over
ikke hos os havde ønsket afskaffet) og dermed tvungne Tilhørere; dog erindrer jeg, at Professor Munch i denne Anledning ytrede, at han betragtede de historiske Forelæsninger som noget Forældet. — — — Jeg har stundom tænkt paa at fremsætte nogle Bemærkninger om den historiske Docentvirksomhed, hvortil egen og Andres Erfaring hjemme og ude kunde give Anledning; men jeg frygter for, at i vort demokratiserede Samfund vilde kun en Paapegen af et eller andet Uhensigtsmæssigt, hvorfor man selv ei har eller kan have Øie, begjærlig tages til Indtægt, men Hensigten i det Væsentlige misforstaaes, saa at jeg forlængst opgav en saadan Tanke«. — —
