678
Gjerning ved et særlig lønnet Embede, da den Kontrol, jeg skal udføre, saalænge vi savne andre Former, ikke noget Aar maa falde bort og i dette Øieblik ikke vel kan overdrages nogen Anden. Hertil kommer, at jeg ved mine Kollegers Valg er Universitetets Rektor iaar (Novbr. 1866—Novbr. 1867), der baade har endel mindre Forretninger og Udfærdigelser at besørge og hver 14de Dag skal føre Forsædet i Consistorium, foruden at jeg, hvad der i de nærmest forestaaende Maaneder vil give mig meget at tænke paa, skal skrive et Program og holde en Tale i Anledning af vor Konges Fødselsdag, den 8de April. — — Sagen stiller sig da, naar jeg samler Alt, saaledes; Jeg tør Intet love, og Komiteen bør derfor uden Hensyn til mig foretage det Skridt hos Andre, hvorved der muligen kan opnaaes et bedre og sikrere Resultat; kan jeg saa komme, og er der Plads og Receptivitet for den Smule, jeg kan bringe, kommer jeg endda; synes det ikke godt, at der kommer mer denne Gang, end der kan ventes fra anden Kant med Vished, holder jeg mig gjerne tilbage og er alligevel hjertelig glad over, at Sagen kommer igang, og taknemlig for den velvillige Henvendelse til mig. Komiteen maa for alle Ting ikke se sig generet i den fuldstændig frie Disposition over sine Pengemidler af Hensyn til min mulige, men desværre lidet sandsynlige Deltagelse Der burde og vilde aldrig for mit Vedkommende være Spørgsmaal om Andet end Godtgjørelse af de rene Reiseudgifter for den Tid, der virkelig anvendtes i denne Sags Tjeneste, og for en Reise, der stilles i saa usikker Udsigt, og kun foretages, hvis særdeles heldige Omstændigheder indtræffe for mig, maa ogsaa denne bortfalde. — — Imellem mine egentlige Universitetskolleger skal jeg ikke tillade mig at nævne Nogen for Komiteen; men har man tænkt paa Prof. Høyen (extraord. Docent ved Univ., men Prof. ved Kunstakademiet)» Han har et høist livligt og klart Foredrag, og hans kunsthistoriske Forelæsninger have altid samlet et stort Publikum.
2.
- (Til Forelæsningskomiteen).
Kjøbenhavn 28de Februar 1867.
- Høistærede Herrer!
— — For det Anliggende, hvorom De have skrevet mig til, er, som jeg haaber, Intet forsømt, der kunde gjøres fra min Side; men jeg maa paa den anden Side tilstaa, at det, jeg har
