677
liggende Spørgsmaal rettet for en videre Kreds, kan det tages med. Sagen forekommer mig ingenlunde let i sin Almindelighed og endnu mindre for mit personlige Vedkommende. Forelæsningerne, i det Ringeste den større Del af dem, bør ikke savne den videnskabelige Universitetskarakter og Fagpræget, og dog maa de være egnede til at sysselsætte en ikke altfor indskrænket Tilhørerkreds i et Antal Timer; thi saa langt, jeg er fra at ønske Opsigt, maa dog heller ikke det Hele gaa formeget ubemærket hen; den almindelige Universitetsinteresse maa noget vækkes. Men nu ved De selv, høistærede Hr. Professor, at mit hele Videnskabsfag, især under dets nuværende Stilling til den almindelige Bevidsthed og Forestillingskreds, ikke tilbyder stor Overflod af slige Afsnit, og dernæst er jeg, der nu i henved 40 Aar — thi jeg holdt min første Forelæsning i Vintersemestret 1826—27 — har arbeidet i min Videnskabs Detail og i at instruere og indøve filologiske Studerende til Fagkundskab og Færdighed, neppe den, der bedst ved at finde disse Afsnit og behandle dem, som de bør behandles under den tænkte Forudsætning. Heller ikke besidder jeg i nogensomhelst fortrinlig Grad Foredragets stilistiske og rhetoriske Kunst. Og med alt dette vilde jeg dog gjerne gjøre Forsøget, naar jeg blot saa, hvorledes jeg dels skulde finde nogen Leilighed til forud at tænke lidt i Ro paa Opgavens Valg og Behandling, dels overhoved kunne komme til Norge og være der saa længe i en beleilig Tid, at Forsøget blev muligt at foretage; men her kommer den anden Række af Betænkeligheder og Vanskeligheder. Jeg begynder den 1ste Febr. Foraarssemesterets Forelæsninger, hvoraf en exegetisk, (tildels virkelig for fire norske Tilhøreres Skyld) der skal udarbeides fra Nyt, over Euripides’s Iphigenia i Tauris (naturligvis med Benyttelse af meget Stof fra tidligere Forelæsninger over andre Stykker af Euripides) Disse Forelæsninger vare regelmæssig til ode Juni. Jeg sidder i vort Landsthing, hvis ved Julen afbrudte Forhandlinger begynde iovermorgen og sandsynligvis vare ind i April, og hvorvel der er mange Sager, der ligge mig fjernt, er der andre, hvilke jeg ikke kan unddrage en alvorlig Deltagelse, deriblandt, hvis den bliver forelagt — thi endnu er det ikke skeet — den om vort Forsvarsvæsen, saa besynderligt maaske dette kan klinge Dem i en Filologs Mund. Rigsdagen bliver altsaa færdig før Mai, haaber jeg, og mine Forelæsninger kunde jeg maaske uden at bede meget om Tilladelse slutte noget tidligere, med Maimaaneds Udgang; men min Skolereise kan jeg ikke fritages for, da den er den væsentligste
