672
I det «skandinaviske Selskab», der bestod i Kjøbenhavn i
40-Aarerne, var Madvig et virksomt Medlem, og med Kolleger
og andre Videnskabsmænd i begge Broderriger stod han især i
sine senere Aar i Forbindelse. Han repræsenterede Kjøbenhavns
Universitet ved samtlige de tre Jubilæer, der i hans Tid
fandt Sted ved Nordens øvrige Universiteter: i Christiania 1861,
i Lund 1868 og i Upsala 1877.
Det af de to Broderlande, med hvilket han stod i nærmest Berøring, blev dog Norge. Hans Barndom faldt i den Tid, da Tvillingrigerne endnu vare forenede, og hans Tanker vare alt dengang vendte mod Nord under Læsning af Peder Claussøns Snorre og tildels ved Omgang med Norske.
Neppe har nogen dansk Universitetslærer siden Rigernes Adskillelse øvet en større Indflydelse paa Norges Studerende i sit Fag end Madvig. Adskillige danske Professorer have paavirket os gjennem Lærebøger og Skrifter overhoved, dog neppe Nogen i større Grad end Madvig, der ikke alene har været læst af vore Filologer, men navnlig ved sine Grammatiker saa at sige været Lærer for den hele videnskabelig dannede Stand. Men hertil kom ogsaa, at han traadte i personlig Berøring med adskillige af vore filologiske Studenter, der umiddelbart nøde godt af hans Undervisning. Den første Tilstrømning til hans Auditorium fra Norge begyndte omkring 1840, og han har i den nærmest følgende Tid blandt sine Tilhørere talt f. Ex. H. J. Thue (der i 1841 optraadte som Opponent ved S. Kierkegaards Magisterdisputats), Carl Müller, J. Geelmuyden, H. Nissen, Mart. Nissen A. V. Scheel († 1843) og Chr. Henrichsen (nu Rektor i Bergen), hvilken sidste saagodtsom udelukkende studerede i Kjøbenhavn. Senere i Slutningen af 50-Aarene — havde han Prof. Sophus Bugge til Tilhører og fandt i ham den af sine norske Venner, hvem han satte størst Pris paa, og som afgjort stod ham nærmst; Bugge var den eneste Nordmand, som gav Bidrag til den Samling af Festskrifter, hvormed forskjellige af Madvigs Disciple hædrede sin Lærer, «per quinquaginta annos Unhniversitatis Hauniensis decus», ved hans Embedsjubilæum, ligesom det udentvivl er ham, til hvem der sigtes i Slutningen af Udgiverens Forord til «Livserindringerne». I 1860—1861 havde Madvig paa en Gang tre stadige norske Tilhørere og i 1866—1867 fire[1]. Dette er
- ↑ Tilfældigvis opholdt sig i Vinteren 1866—67 ogsaa usædvanlig mange norske Videnskabsmænd og andre norske Akademici udenfor det filologiske Fag i Kjøbenhavn, hvor de, som sædvanlig, bleve modtagne med den smukkeste
