669
enhver forstandig Deltager i denne, at om det end maatte paaskjønnes som et stort Held, at Danmark ved denne Leilighed endnu havde en Biskop som Martensen og en Digter som Ploug, saa blev det dog Madvig, af hvem Høitideligheden laante sin egentlige Glans. Det er ogsaa ganske i sin Orden, at det herlige Maleri af ham, der pryder Frederiksborgs Galleri, fremstiller ham paa Talerstolen i Universitetets Festsal, iført den Elefantorden, som ved denne Leilighed blev ham skjænket. Madvig var endnu ikke mere end 75 Aar gammel, men havde været Universitetslærer i 53 Aar. Paa den Maade blev det muligt, at han, hvad der ved første Øiekast maatte synes utroligt, ikke alene personlig havde kjendt den Mand, som ved den forrige Sekularfest — i 1779 — havde været Universitetets Rektor[1], men endog, og det ikke saa ganske kort Tid været hans Kollega.
Umiddelbart efter denne Høitidelighed, indgav Madvig sin Afskedsansøgning og tilbragte Resten af sit Liv i et Otium, der var ligesaa virksomt, som det var værdigt. Ikke alene Studierne, men endog den videnskabelige Produktion fortsattes, ja et af hans Livs Hovedverker, hans Fremstilling af den romerske Statsforfatning, udgaves, efterat han havde taget Afsked. Ogsaa Arbeider udenfor Filologien syslede han med og navnlig var det filosofisk Tænkning, der nu stærkt optog hans Sjæl. I denne Retning havde han længe i Stilhed arbeidet. To indflydelsesrige Stillinger beholdt han ogsaa i sin høie Alderdom, idet han fremdeles var Medlem af Direktionerne saavel for den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse som for Carlsbergfondet. I sit Hjem[2] var han en lykkelig Mand. Et Par Maaneder efter den nysomtalte Universitetsfest kunde han (paa sin Fødselsdag) feire sit Guldbryllup; men hans trofaste Hustru overlevede kun kort denne Glædesdag, idet hun døde i September 1880, henved 83 Aar gammel. Endnu sex Aar levede Madvig, omgiven og pleiet af sine Børn, to Sønner og to Døtre, der samtlige vare hos ham i Kjøbenhavn. Sine Aands- og Legemskræfter beholdt han til det Sidste usvækkede. Endnu for mindre end et Aar siden kunde man se hans høie og ranke Skikkelse vandre om, og
- ↑ C. F. Hornemann († 1830).
- ↑ Han vedblev ogsaa efter at have taget Afsked at bo i den gamle Professorgaard i Kannikestrædet No. 11, det samme Sted, som har en sørgelig Navnkundighed fra 1728, idet en stor Del af Arne Magnussøns Skatte brændte i denne hans Residents. Senere havde bl. A. Werlauff i mange Aar her havt sin Bolig.
