63
med det andet.« Falsen bemærkede, at Forfædrene i sin Tid havde besluttet at leve forenede med de Danske, og at det fik blive Efterkommernes Sag at bestemme, om Norge skulde forenes med noget andet Land. Omtrent paa samme Maade udtalte sig Jacob Aall. Grev Wedel tog ikke Ordet. Sorenskriver Koren havde allerede tidligere i nogle til Forsamlingen indleverede »Strøtanker« talt om Skandinaviens velgjørende Forening under et Overhoved.«
VII.
Naar man vil forstaa det rette Forhold mellem Norge og Danmark i hin Tid, da maa man erindre, at medens kun forholdsvis faa Danske havde saameget som seet Norge for sine Øine, havde et saa meget større Antal Nordmænd været i Danmark, gaaet i Skole eller studeret der, besøgt Kjøbenhavn i forskjellig Hensigt o. s. v. De dannede Klasser i Norge saa naturlig hen til Kjøbenhavn som til Middelpunktet i næsten enhver Henseende for den Kreds, de tilhørte. Hvad der passerede i den fælles Hovedstad, var Gjenstand for Opmærksomhed, for spændt Nysgjerrighed. Ikke tilfredse med de sparsomme og forbeholdne Efterretninger fra Kjøbenhavn, som Datidens spæde Aviser kunde yde, havde Godtfolk i de norske Byer ikke sjelden slaaet sig sammen og engageret en saakaldet »Nouvellist«, der i Breve, som gik rundt, meddelte Nyt fra Hovedstaden, Løst og Fast. Hvor levende ønskede man ikke at kunne have været tilstede ved den eller den Leilighed dernede, hvor optagen var man ikke af Fortællinger og Rygter om Hoffester, Theaterbegivenheder o. s. v.! Det forstaar sig, at de sidste alvorlige Krigsaar tildels havde medført en Forandring i dette, men fremdeles kunde det dog siges, at endog den indfødte Embedsstand, tildels ogsaa Borgerstand i Norge nødvendigvis maatte være vel underrettet om og stærkt paavirket af alt Dansk, medens omvendt de Danske vidste saare liden Besked om Norge og norske Forholde. Danske Hustruer fandtes ogsaa i langt større Antal i Norge end norske i Danmark, thi en stor Del af de indbyrdes Familieforbindelser vare naturligvis komne istand under Nordmændenes Ungdomsophold ved det danske Universitet. Naar vi nu nedenfor kaste et Blik paa de danskfødte Embedsmænd i Norge ved Adskillelsen, maa det altsaa fastholdes, at det danske Element i Norge paa ingen Maade indskrænkede sig til disse, eller væsentlig be-
