664
Men at Madvig, den besindige og rolige Professor Madvig, tog saaledes til Orde, det havde i Manges Øine større Vegt end alle Argumenterne tilsammen.»[1]
Da derefter den grundlovgivende Rigsdag skulde sammentræde, stillede Madvig sig til Valg paa sin Fødeø og blev Medlem af denne Forsamling. Faa Uger efter, at han havde indtaget sit Sæde, skede en Forandring i det Ministerium, hvormed Frederik VII. havde omgivet sig i Marts, «efterat Enevoldsmagtens Tøiler vare faldne ud af hans ikke stærke Hænder — thi deri bestod, naar vi ville tale sandt, Gaven af Friheden».[2] Grev Knuth, Lehmann, Monrad og Tscherning traadte ud paa Grund af Differentser med Hensyn til de diplomatiske Forhandlinger om det slesvigske Spørgsmaal, medens Konseilspræsidenten, A. V. Moltke, blev staaende. Efterat denne først uden Held havde forsøgt at bevæge H. N. Clausen til at overtage Kultusministeriet, henvendte han sig til Madvig i samme Anledning og denne modtog Kaldelsen, idet saa tillige Clausen traadte ind som Minister uden Portefølje i «Novemberministeriet». I denne nye Stilling blev Madvig staaende i lidt over tre Aar. Skildringen af disse Aar hører naturligvis til de for den almindelige Historie indholdsrigeste Stykker i Erindringerne.
Madvig blev meget mere end en Fagminister. Hans Virksomhed som saadan blev betydelig især i Universitetets og den lærde Skoles Anliggender; men ligesaa mærkelig var hans Deltagelse i Danmarks almindelige Politik i hine vigtige Aar.
Martsministeriet havde fremsat et Forfatningsudkast for den Forsamling, der nu skulde have den samme skjebnesvangre Betydning i Danmarks Historie, som i sin Tid «Frihedsfædrene» i Sverige efter Carl XII’s Død og Eidsvoldsmændene i Norge i 1814. Udkastet var udarbeidet «efter de dengang paa det europæiske Fastland gjængse og af den engelske Forfatnings ydre Former uden Indtrængen i dens Væsen og Forudsætninger abstraherede konstitutionelle Forestillinger, uden Tvivl med særlig Benyttelse af den belgiske Forfatningslov, men tillige under Indflydelse af den i 1848 baade andetsteds og her i Danmark stærkt fremtraadte demokratiske Bevægelse»[3]. Den nye Regjering erklærede,
- ↑ Parlamentariske Stjernebilleder af Zodiacus, udg. af P. Hansen, Kbhvn 1875, S. 176.
- ↑ Madvigs Ord i Livserindringer, S. 150.
- ↑ Livserindringer, S. 153. I den interessante Fremstilling af «Engelsk Parlamentarisme», som Dr. jur. L. Holberg i 1884 har udgivet, vil Læseren finde en kort Paavisning af den gamle, allerede fra Montesquieu stammende Misforstaaelse af den engelske Forfatnings Væsen.
