663
dannelses historiske Side, idet han saa dens Betydning ene deri, at den moderne Dannelse hviler paa den antike, og at derfor en paa Autopsi grundet Indsigt i den mere primitive Oldtidskultur er nødvendig for den, der vil begribe Nutiden fuldt og klart, da man ellers idelig vil støde paa uforstaaelige og fremmede Reminiscentser fra den gamle Verden. Latinundervisningens Betydning som «Aandsgymnastik» og Bærer af en formal Dannelse vilde han derimod ikke ret medgive. Men mon det ikke er saa, at den høiere historiske Tilegnelse af Oldtiden kun falder i færre, de mere begavede og fremragende Disciples Lod, medens nok ulige flere nyde godt af Latinens formative Kraft? Erindres maa det dog, at Madvig stedse holdt paa Gavnligheden af latinske Stileøvelser i temmelig vid Udstrækning som nødvendigt Middel til at lære at forstaa Latin.
IV.
I det politiske Liv havde Madvig indtil 1848 ikke taget aktiv Del og navnlig hverken søgt eller opnaaet Sæde i den 1834 indførte raadgivende Stænderrepræsentation. Selvfølgelig havde han dog med varm Interesse iagttaget Udviklingen, og hans Sympathier tilhørte den liberale Retning om end med temmelig betydelig Moderation. Men lige efter Christian VIII’s Død var det, at hans Navn pludselig blev berømt ogsaa i politiske Kredse, idet han ved en Artikel under sit Navn i Fædrelandet, 4de Februar) bestemt optraadte imod det «aabne Brev» af 28de Januar, der bebudede en Fællesforfatning for Monarkiet, som vilde blive i høieste Grad baade ubillig og farlig for dettes danske Hovedelement. Denne Artikel gjorde nemlig en overordentlig Opsigt og øvede den stærkeste Indflydelse paa Folkestemningen. »Netop fordi Madvigs maadeholdne og forsigtige Karakter var saa bekjendt» — heder det i en næsten 30 Aar senere skreven Skildring af hans politiske Virksomhed — «slog hans varme og uforbeholdne Indsigelse imod det vanskabte Helstatsprogram ned i den almindelige Bevidsthed med saa stor en Kraft. At Lehmann, Clausen, Schouw, Monrad og alle de andre Førere for den lille Oppositions-Falanx bekjæmpede det aabne Brev, det var ikke Andet, end hvad man ventede og var vant til.
