660
Siden den Tid udtalte han sig sjeldnere om Skoleanliggender.
Dog optraadte han i 1877 imod den ultradoktrinære Idé, at lade
Græsken træde i Forgrunden paa Latinens Bekostning. Det bør
ogsaa erindres, at han ved et af de skandinasvike Filologmøder
stærkt betonede, «at Pædagogiken paa Grund af sin individuelle
Farvning og sin praktiske Karakter ikke er en Videnskab, men
en Kunst, og at den derfor ikke hører hjemme ved Universitetet».
Det kan ogsaa tilføies, at Madvig i sin Tid væsentlig
bidrog til at stanse det saare uheldige Forslag om Embedsexamenernes
Henlæggelse fra Universitetet til Examenskommissioner[1].
Madvigs Reformer bleve ikke alle gjennemførte uden Modstand. Mod Andenexamens Afskaffelse blev bl. A. af en Madvig nærstaaende Kollega. Mathematikeren Jürgensen, anført, at «Berøringen med betydelige Videnskabsmænd og deres levende Fremstilling» maatte øve en stor Indflydelse paa de Unge[2]. Dette er uden Tvivl ogsaa en Bemærkning af stor Vegt, og jeg vil ikke negte, at jeg selv ere af dem, der glæde sig over, at vort Universitet i denne Hensende ikke har fulgt Exemplet fra Kjøbenhavn. Det er af stor Betydning, at Studenterne beholde sit Rusaar, i hvilket de kunne træffe sit endelige Valg af Livsstudium, og dette Aar kunde endog for de mere opvakte Studenters Vedkommende blive et af Livets skjønneste, om jeg end villig indrømmer, at en Hoben Studenter savner Elevation til at benytte det værdigt, og at det nugjældende norske Reglement tiltrænger betydelig Forandringer, da «Valgfriheden» mellem Fagene er gjennemført til Upligt og ligesaameget aabner Adgang til Frihed for Studier som til Frihed i Studier. Henlæggelsen af Examen artium til Skolerne har vist sig i begge Lande at være en Nødvendighed, fordi man har faaet saa mange Studenter, at Universitetet ikke formaar at prøve dem uden altfor megen Opofrelse af Professorernes Tid. Men dette Hensyn er ogsaa, saa-
- ↑ Hans fortrinlige Tale i Landsthinget i denne Sag er optagen i Dansk Tidsskrift for Kirke- og Folkeliv o. s. v., udg. af H. Scharling, 1869, I., S. 196—209. Om samme Emne og i samme Retning har H. N. Clausen udtalt sig i sine Optegnelser, især S. 465—471.
- ↑ En anden dansk Professor, som meget beklagede Andenexamens Ophør, var Historikeren Fr. Schiern, der for mig jevnlig omtalte, at han satte stor Pris paa den talrige Tilhørerskare; som denne Examen medførte. Hos Schiern kom hertil ogsaa den Opfatning, at den historiske Literaturs stærke Udvikling vanskeliggjorde eller endog tildels overflødiggjorde historiske Forelæsninger for de ældre Studerende.
