650
tyske Literatur omhyggelig benyttende Mand med stor Imødekommenhed mod de Yngre».
En særegen Mislighed var det ogsaa, at man omtrent ved Begyndelsen af Aarhundredet havde ladet den gamle filologiske Skoleembedsexamen bortfalde og i dens Sted indført et saakaldet pædagogisk Seminarium med flere «Classer» for Uddannelse i de forskjellige Skolefag, en Indretning, der i nogen Grad minder om den for Tiden her i Norge raadende, høist tvivlsomme Ordning, og som af Biskop Mynster karakteriseres som «aldeles mislykket»[1]. Følgen havde været, at man havde faaet en Hoben Dilettanter, men altfor faa virkelige Kjendere af den filologiske Videnskab. Misligheden heraf erkjendtes, Seminariet «gik istaa», og den filologiske Examen gjenoprettedes netop paa den Tid, Madvig begyndte sit Studium. Mellem de grundigere Dyrkere af dette, som samtidig med ham traadte frem ved Universitetet, nævner han selv sine Venner Henrichsen (siden Lektor i Sorø og Rektor i Odense). Elberling (Rektor i Slagelse og Roskilde), F. C. Olsen (den talentfulde Rektor i Viborg) og den tidlig af: døde Rasmussen. De udgjorde en fast Kreds (baculus fixus!) som uddannede sig til lærde Filologer mere ved Selvstudium og indbyrdes Paavirkning end ved at høre Professorernes Forelæsninger. Under Navn af quinque juvenes Haunienses paabegyndte de ogsaa Udgivelsen af et selvstændigt filologisk Arbeide, der dog ikke fuldførtes, og hvori Madvig personlig ikke kom til at tage Del. Derimod udarbeidede han (i Syttenaarsalderen) en Besvarelse af en filologisk Prisopgave, for hvilken der tilkjendtes ham et Accessit, idet F. C. Olsen, som senere ikke er fremtraadt som filologisk Forfatter, vandt Medaillen. Selvfølgelig dyrkede Madvig væsentlig den græske og romerske Filologi (som Student maaske især den første), men forsømte ikke andre Fag, saasom Hebraisk og Historie. Hans økonomiske Forhold vare i denne Tid gjennem Understøttelse fra flere Kanter ret gode, og han kunde udelt ofre sig for Studierne uden at spilde Tid ved Informationer. Derfor var han allerede i Begyndelsen af 1825 færdig til den Embedsexamen, der i sin fornyede Form hidtil kun var tagen af een Kandidat (H. M. Flemmer, senere en ret bekjendt Rektor i Randers og Fredriksborg). Han fik den med Udmærkelse eller, som det dengang hed, Laudab.
- ↑ J. P. Mynster, Meddelelser om mit Levnet, S. 209. Man vil overhoved i dette Skrift — Mynster var Medlem af Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler — finde flere ypperlige Bidrag til det pædagogiske Væsens (og Uvæsens) Historie.
