648
«Om gamle Hornemanns Kathedervirksomhed tier jeg — af Agtelse for Oldingens menneskelige Personlighed.» Men samtidig var der dog et friskt og aandelig bevæget Studenterliv i Kjøbenhavn, der varslede om en snar og lykkelig Fornyelse. Det var ogsaa netop paa den Tid, da Madvig blev Student, at Studenterforeningen kom i Stand som et Vidnesbyrd herom[1].
Madvigs Studium blev, som bekjendt, den klassiske Filologi, efterat han dog et Øieblik havde tænkt paa Retsvidenskaben. En af hans fordums Disciple har nylig udtalt en stærk Beklagelse over, at Madvig ikke blev Jurist[2], og det har endog været udtalt, at han i sit senere Liv skulde have angret, at han blev Filolog. De, der stode ham nærmest paa hans videnskabelige Bane, ville imidlertid neppe bekræfte disse Udtalelser, om det end tør være utvivlsomt, at Madvig ogsaa som Jurist, rimeligvis ogsaa som Filosof, ja, man har ment endog som Mathematiker, vilde være bleven en Videnskabsmand af første Rang. Havde Madvig virkelig i Aarenes Løb fundet sig mindre tilfreds ved de egentlige filologiske Studier, da vilde han vel neppe have anvendt en saa overveiende Del af sine Kræfter paa rent grammatiske, kritiske og exegetiske Arbeider, men vel snarere helt have vendt sig til den historiske og politiske Side af Oldtidsstudiet. En anden Sag er det, at en Mand af hans universelle Anlæg og vide Syn ikke kunde indskrænke sig til at sysle med Oldtiden alene, men stadig maatte anskue Studiet af denne væsentlig som et uundværligt Middel til klarere Forstaaelse af det moderne Liv, og at han paa en langt anden Maade end Filologer i Almindelighed maatte blive hendraget og kaldet til en fremtrædende Deltagelse i sin Samtids vigtigste Anliggender.
Det filologiske Studium havde, da Madvig blev Student, i længere Tid ligget nede ved Universitetet. Af Lærerne var ingen nogen betydelig Videnskabsmand. Den ene, N. J. Schou, havde i sin Ungdom vakt Forhaabninger og i sin Tid været «Directeur» for den senere Kong Christian VIII’s Opdragelse[3], men var nu en sløv og ubrugelig Mand. Større Anseelse hos Samtiden besad Børge Thorlacius, en Søn af den lærde Islænding,
- ↑ Ogsaa F. C. Olsens ypperlige Skildring af Poul Møllers Levnet er et smukt Bidrag til at lære Datidens akademiske Forhold at kjende.
- ↑ V. Pingel: I Anledning af J. N. Madvigs Livserindringer i Maanedskriftet Tilskueren for August 1887.
- ↑ C. F. Wegener, Kong Frederik den sjette og Kong Christian den ottende Tvende Leilighedsskrifter. Kjøbenhavn 1853, S. 41.
