52
sig gjøre at komme i dansk Tjeneste igjen. »Er nu den norske Rus gaaet over?« spurgte Kongen[1] og indvilgede i hans Ønske.
Da det norske Universitet ved Adskillelsen alene havde faaet et filosofisk Fakultet og det endda høist ufuldstændigt, studerede endnu dengang alle viderekomne Nordmænd i Kjøbenhavn, hvortil ogsaa i 1813 en enkelt norsk Skole havde afsendt en Dimittend. De allerfleste vendte naturligvis strax hjem, nogle bleve dog saalænge, at de forinden kunde underkaste sig Embedsexamen. Det danske Universitet viste de juridiske Studerende fra Norge den store Forekommenhed at af holde Examen ogsaa i norsk Ret endnu i 1815. Den sidste som nød godt heraf, skal have været den senere som Byfoged i Kristiania bekjendte N. A. Thrap. Endnu gik der nogle Nordmænd i danske Skoler, og vendte først efter at have taget Artium i Kjøbenhavn tilbage til Fødelandet. Dette var f. Ex. Tilfældet med Brødrene C. og K. A. Arntzen (1819 og 1820), der begge siden bleve ansete Embedsmænd i Norge. Ganske glemmes bør det endelig ikke, at der i Kjøbenhavn gaves en ikke aldeles faatallig Stok af forfeilede norske Akademici, der tildels endog havde spillet en sørgelig Rolle som unge Landsmænds Forførere[2] og som aldrig undlode at plade de Nordmænd, der besøgte Kjøbenhavn.[3] Disse uheldige Existentser forbleve naturligvis, hvor de vare, til sin Død. Man kan ikke sige, at denne Kreds afsluttedes med 1814. Mangen skibbruden Nordmand har ogsaa efter den Tid taget til Kjøbenhavn. Jeg vil nævne en af de ulykkelige gamle norske Studenter fra hin Tid, Sigvard Kildal Jentoft, en Mand med meget gode Kundskaber i visse Dele af sit Fødelands Historie og Topografi, men for øvrigt et beklageligt Menneske.[4]
Det følger af sig selv, at der imellem de i Danmark tilbageblevne norskfødte Embedsmænd var mange, som dels fordi de havde opholdt sig der siden tidlige Ungdomsaar, dels fordi de ved Giftermaal og Familieforhold vare groede fast der, paa det nærmeste havde glemt Norge, og mindst af alt kunde ønske at vende tilbage derhen. Men for mange eller vel de fleste var det dog en forunderlig og pinlig Følelse, at Baandet var afrevet.
- ↑ Engelstofts Antegnelser (Dansk hist. Tidsskr. 5 R. II, 5. 385). Et uartigt »Epigram« til Engelhart ved hans Tilbagereise læses i det norske Nationalblad, H. 12, S. 211.
- ↑ Dansk hist. Tidsskr., 4 R, IV, S. 320.
- ↑ Fr. Schmidts Dagbøger, udg, af Hancke (Kbhvn. 1868), 5. 44.
- ↑ Norsk hist. Tidsskrift, I, S. 452.
