51
mitteret, Etatsraad G. Arentz, 5 i Generaltoldkamret, hvoriblandt Deputeret, Kammerherre Oldenburg, 8 i Generalpostdirektionen, hvoriblandt Postdirektørerne, Etatsraaderne Monrad og P. K. Rosenvinge, 2 i General-Kommissariatskollegiet (en Expeditionssekretær og en Kancellist), 5 i Admiralitetet, hvoraf 2 Kontorchefer, 4 i Udenrigsdepartementet, nemlig Geheimestatsminister Nils Rosenkrantz, Geheimelegationsraaderne P. H. Friman (i sin Ungdom bekjendt som Digter) og F. A. Pløyen samt en Kancellist, Stiftamtmand E. Blom i Viborg samt 5 Amtmænd (Arctander i Frederiksborg, Kammerherre H. Lövenskiold i Holbæk, G. Faye (en af Tidens Poeter) i Thisted, J. H. Selmer i Veile og Geheimeraad Schlanbusch i Rendsborg), Høiesterets-Justitsarius, Geheimeraad Christian Colbjørnsen, og Høiesterets-Assessorerne K. Holtermann, P. Feddersen og N. Engelhardt, 1 Advokat og I »Læsesekretær«, 27 Rets-, Politi: og Magistratsembedsmænd, hvoriblandt Borgermester i Kjøbenhavn, Konferentsraad Hjorthøy, 1 Universitetslærer[1] (Professor i Naturhistorie Reinhardt), 7 Lærere ved forskjellige lærde Skoler, 42 Præster, 3 Læger, 28 Told- og Konsumtions-Embedsmænd, 2 Amtsforvaltere, 6 Postembedsmænd og 22 »Adskillige«.
Af disse 208 Embedsmænd vare, bemærker J. A. Hielm videre, i Slutningen af 1815 de 181 fremdeles i dansk Tjeneste, 5 vare i Mellemtiden døde, men 22 udtraadte af Tjenesten og blandt dem 14 ansatte i Norge. Nogle havde næsten strax vendt hjem, andre kom efterhaanden. Nogle Maaneder efter (Marts 1816) kunde Hielm saaledes oplyse, at 4 nye Ansættelser af hjemvendte Landsmænd havde fundet Sted i Norge. Der var i Norge Pladse nok ledige, og Grev Essen havde i 1815 ogsaa indtrængende opfordret Baron Tawast til at give ham Anslag paa dygtige Nordmænd i Danmark, der maatte være villige til at modtage Stillinger i Fødelandet.[2] Mellem disse hjemvendende var Cornelius Steenbloch, der fra Overlærer i Fredriksborg i 1816 blev Professor i Historie i Kristiania,[3] og Høiesteretsassessor N. Engelhart, der indtraadte i den norske Lovkommission. Denne sidste angrede dog snart, hvad han havde gjort. Han lod underhaanden forespørge hos Frederik VI., om det lod
- ↑ De indtil 1813 ikke faa norskfødte Universitetslærere vare nemlig udnævnte til Professorer i Norge.
- ↑ Breve fra Grev H. H. Essen til Carl Johan, udg af Y. Nielsen, S. XLVII.
- ↑ Om denne talentfulde og afholdte, men som Videnskabsmand lidet betydelige Mand har Biskop G. P. Brammer i sine Erindringer meddelt interessante Oplysninger.
4 *
